Foto: Knud Gaarn-Larsen
Ingen tvivl om, at eleverne hyggede sig på sidste skoledag

Sidste skoledag

30. maj 2017, 07:57
Af Knud Gaarn-Larsen

FREDERIKS Solen strålede fra en skyfri himmel, og alle 21 elever i niende årgang på Frederiks Skole var på mærkerne fra tidlig morgen. 24. maj var deres sidste skoledag på Frederiks Skole, og det skulle fejres med maner, som det er blevet tradition.

Underholdning

Allerede før skolestart var det niende klasse, der styrede og bestemte, hvem, der kunne lukkes ind. Så var der morgenkaffe med lærerne. Så kom turen til at underholde de mindre elever, og endelig holdt de en lille revy for kammeraterne i de ældste klasser.

Slik

Hver elev i niende årgang skulle stille med tre kilo flødekarameller, og de blev delt ud med rund hånd, men de yngre elever måtte også vise respekt, for var de for frembrusende, så var de store klar med store vandkanoner, der skulle sætte lidt for frembrusende på plads.

Mange følelser

- Vi har glædet os meget til sidste skoledag, som vi har set frem til, men vi har jo også haft det godt på Frederiks Skole, så vi kommer da helt sikkert til at savne kammerater, skole og sammenhold, kunne Sara og Annette samstemmende berette, da Ugeavisen talte med dem. Begge var de klar til nye udfordringer. Den ene skulle i tiende klasse i Viborg, mens den anden havde valgt at komme et på efterskole i Nordjylland. De havde dog en forhåbning om at mødes igen for at starte på HF, men det var fremtid. Nu gjaldt det om at få en rigtig hyggelig dag.

Flere elever

Frederiks Skole siger i år farvel til 21 elever i niende årgang, og til august siger de velkommen til 41 elever i nulte årgang eller børnehaveklassen.

For tiden går der 365 elever på skolen, og det er en pæn fremgang, for, for få år siden var man helt nede på 320 elever.

Prognoserne spår, at der kommer et dyk igen om et par år, men med den udvikling der er i Frederiks og Skelhøje, så håber man på, at det kan opvejes af tilflyttere.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Draken på vej

Gennem rigtigt mange år var Flyvestation Karup kendt som base for en...

Vellykket sommerfest i Grønhøj

Tradition og fornyelse gik hånd i hånd, da der var sommerfest i...

Flot heks fra Havredal

Der var knap 100 deltagere til Sct. Hans i Havredal, da en del elever...

Solkampagne i Børnehaven Solstrålen

Børn lærte solbeskyttelse gennem leg