Foto: Birgitte Brøgger Dyrberg
Ruth og Bent Pedersen nyder deres aktive pensionisttilværelse i Skehøje

Ruth og Bent ser tilbage på livet i Skelhøje

Et godt liv i Skelhøje

10. Februar 2017, 08:40

PORTRÆT Tirsdag den 10. januar, om formiddagen, indfandt jeg mig, efter forudgående aftale, hos 77-årige Ruth Pedersen og den to år ældre ægtemand Bent Pedersen i deres hyggelige andelsbolig i Ravnsbjergparken i Skelhøje. Parret tog mod mig i entren med varmehjertelige smil og bød mig indenfor. I køkkenet hang en tavle, hvor der stod skrevet Velkommen, Birgitte, og i stuen havde Ruth dækket op til kaffe og rundstykker.

Ruth er vokset op i Skelhøje på en gård, mens Bent har trådt sine barnsben få kilometer fra Ruth, i Lysgård. I 1953 fik Ruth og Bent øje på hinanden, så siden da, har Bent tilbragt en del tid i Skelhøje.

- Da vi var unge, mødtes alle vi unge om aftenen i Skelhøje ved otte-toget. Herfra gik vi i samlet flok ned gennem skoven til Ravnsbjerg, mens vi sang fællessang. I Ravnsbjerg var der en iskiosk. Ejeren var lidt af en original, men vi fik lov at sidde i hans baglokale. Han havde en gammel grammofon og spillede altid en LP-plade det var en sang om Ludvig og Kathrine, som mødtes på Katrines loft. Den var, efter datidens målestok, lidt uartig, så vi fnisede og kiggede genert på hinanden, vi var jo ikke så oplyste på det tidspunkt. Vi købte is eller vafler af ham, men sidst på måneden var der ikke råd til den slags udskejelser med min mekanikerlærlingeløn. Når 10-toget rullede ind om aftenen i Skelhøje, var vi altid tilbage i byen, fortæller Bent og Ruth supplerer:

- Om lørdagene samledes vi 10-15 unge mennesker ved Tatol på hjørnet af Lysgårdvej og Bakken for at tage til bal på Rødkærsbro Kro. Vi bestilte ikke en taxa, for vi havde en fast aftale med vognmand Vagn Linde om at køre os. Flere gange sad vi i lag, det var før selernes tid. Vagn Linde hentede os igen kl. 1 om natten og kørte os videre til Sjørslev Sognegård, hvor der også var fest. Her kunne vi få danset færdig, fordi der var gratis adgang fra kl. 1 til 2.

Bent blev ansat som mekanikerlærling i Kjellerup i 1954. Efter endt uddannelse arbejdede han som mekaniker et år i Hvam og derefter hos DLAM Maskinforretning i Grundvad. Her reparerede han traktorer og mejetærskere og kørte ud som montør. Ruth uddannede sig til klinikassistent og arbejdede hos en tandlæge i Viborg.

I 1961 blev Ruth og Bent gift

- Vi fik en byggegrund, på Bakken 15 i Skelhøje, i bryllupsgave af Ruths forældre. Grunden hørte til deres gård på Møllevangen. Da vi påbegyndte byggeriet af vores hus, blev byggeriet dagligt og ivrigt fulgt af fire pensionister fra Bakken Martin Østergård, Hans Løkke, Georg Eriksen og Martin Christensen. De kom med mange, gode råd til byggeriet til håndværkernes store irritation. En dag, da vi så til byggeriet, der næsten var færdig, sad de fire gæve gutter med høj cigarføring og spillede whist ved et interimistisk bord og fire stole, som de havde fremskaffet. Efter den dag, fik de fast husly, indtil sidste møbel var på plads, griner Bent.

I 1967 købte parret Ruths barndomsgård med tilhørende 12 tønder land. Ruths mor blev boende i stuehuset.

- Vi skrev under på købsaftalen, fem minutter før den daværende landvindingsskat trådte i kraft, så vi undgik at blive beskattet, siger Ruth.

Autogården bygges

I 1970 sprang Bent ud som selvstændig mekaniker. Parret byggede Autogården bag deres daværende parcelhus.

- På åbningsdagen, om morgenen, tænkte vi på, om der nu kom nogle kunder, men da aftenen var omme, havde der været fuld af kunder. Efter et par måneder ansatte vi svende og lærlinge, så vi kunne følge med efterspørgslen. Udover reparationer af biler og traktorer, solgte vi rigtige mange brugte biler. Året efter åbningen etablerede vi benzintank. Ruth stoppede som klinikassistent og kom til at stå for tankning af biler, afhentning af reservedele, køre biler til syn, køre med kunder og ordne regnskab, fortæller Bent og Ruth supplerer:

- På den tid, hørte der, udover tankning, også kontrol af luft i dækkene og vask af ruderne. Vi holdt lukket fra lørdag eftermiddag til mandag, men hver søndag eftermiddag kom en fast kunde for at få tanket op, og hver gang sagde han, at det var rat at have fyldt bilen helt op. Så var vi hjemme, fik han den ekstra service.

I 1981 assisterede Ruth på sin tidligere arbejdsplads i en vinterferie.

- Tandlægen mente, at min orlov havde varet længe nok, så jeg gik med til at blive genansat. Jeg var glad for jobbet, så jeg blev der, ind til jeg gik på efterløn i 1999. Det gjorde, at jeg fik endnu mere travlt, da jeg fortsatte med at ordne regnskab for vores firma, udtaler Ruth.

Sommerhus i Trend

Da parret var i 30erne, købte de sommerhus i Trend. Et sommerhus de beholdt i 40 år.

- Vi havde en travlt hverdag med firmaet, og samtidig havde vi fået vores to børn, Søren og Lene, som i dag er henholdsvis 45 og 55 år. Så når vi havde tid, tog vi i sommerhuset i weekenderne. Det nød vi alle sammen. Sidste år solgte vi det, da vennekredsen i Trend var væk, så til sidst blev det bare et sted, hvor vi skulle gøre rent, fortæller Ruth.

Solgte Autogården

I 1998 solgte parret Autogården til den nuværende ejer, Jesper Hansen. 12 år i 2010 efter solgte de huset og flyttede i deres nuværende bolig.

- Da vi solgte Autogården gav Jesper os en nøgle til værkstedet, så jeg stadig kunne hjælpe til. Siden da har jeg nok kørt 2-300 biler til syn for Jesper, og det gør jeg stadig, siger Bent.

- Vi har haft et godt liv og er taknemmelig over vores gode helbred. Vi er glade for at bo her og i Skelhøje. Vi rejser en del og turene varer længere, end da vi arbejdede. Vi har blandt andet været i Mexico, og i år skal vi til Thailand for 16. gang. Bent hjælper hos Skelhøje Købmandsgaard en dag om ugen med at sætte varer på hylderne, så henter han kød hos Stoholmslagteren og om sommeren henter han jordbær og kartofler hos avlerne til købmandsbutikken. Jeg er en af Karolinepigerne, og så nyder jeg at strikke og lave stenskulpturer. Vi kører også på familiebesøg på Als, på udstillinger og tager på weekendophold både med venner og alene. Vi er meget sociale og har en stor omgangskreds, udtaler Ruth.

Fra pessimisme til optimisme

- I løbet af årene er der desværre sket en afvikling, af en ellers driftig by med mange butikker og erhverv. Der var en pessimisme at spore de sidste åringer, men jeg synes, at optimismen breder sig igen. Byen har fået et flot kulturhus efter ombygningen, og bag bygningen findes et areal med motionsredskaber. I forhallen er der, på foranledning af Jacob Bjerre, ophængt plancher, der viser geologien i og omkring Skelhøje med Gletcherporten i dalen, hvor man ser kanten af istiden. Stedet er meget besøgt faktisk fra hele verden af læreanstalter med geologistuderende for at betragte fænomenet. Vi har også et godt foreningsliv, som med borgerforeningens dygtige bestyrelse, sørger for aktiviteter året rundt, ikke mindst bliver byens børn også tilgodeset, fortæller Bent og siger videre:

- Med tiden, er der også flyttet en del unge børnefamilier til byen, og det er med stor glæde, vi ser storke placeret her og der. Den gamle købmandsbutik er genåbnet, takket være de fantastiske ildsjæle, der bor i byen. Der er også planer om kommunale udsmykninger af grunde og med byens placering tæt på smuk natur, kort afstand til Viborg og Karup og gode busforbindelser mange gange dagligt, så det må være oplagt at bygge boliger her. Så alt i alt, er det et godt og dejligt sted at bo for både unge og gamle.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Jule-klippedag på Karup Skole

Traditionen tro var der den 1. december jule-klippedag på Karup Skole

Stort fremmøde til indvielse af nyt arkiv og 40 års jubilæum

Indvielsen af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler på biblioteket og mit...

Flere alvorlige ulykker under høstarbejdet

Ulykker, hvor landmænd eller medarbejdere kommer i klemme, eller på...

En god dag på heden

Velbesøgt event i Kongenshus Mindepark. 900 besøgende havde en rigtig...

Bikers mod mobning

Børn er ikke beskyttet imod alt som nogen påstår. Børn får også kræft...

En historie fra det virkelige liv

Replik fra Udbetaling-Danmark kan læses i forlængelse af læserbrevet.