Foto: Leo Johansen

Respekt, værdighed og varme hænder

Læserbrev af Mette Nielsen (A), byrådskandidat og formand for Ældre og sundhedsudvalget

10. November 2017, 18:05

Vores ældre skal behandles med respekt og værdighed, og det kræver flest mulige varme hænder kombineret med gode arbejdsforhold på ældreområdet, fordi medarbejdernes trivsel er afgørende for den indsats, som de kan levere over for vores ældre!

I forhold til vores ældre, så har vi tilført penge til; flere varme hænder altså til pleje og omsorg, til ekstra ressourcer i ydertimerne på plejecentrene, ekstra ressourcer i spise situationer, vi har ansat en kok for at forbedre smagsoplevelser af ældremaden, og nedsat et smagspanel bestående af 41 personer borgere, og det består af : ældre der får maden i hverdagen, de forskellige råd, og en journalist, samt ældre og sundhedsudvalgets 7 medlemmer. Det er sket for at kvalitets sikre både smagen og tilfredsheden med maden, og der er også afsat ekstra penge af til klippekort altså den ordning - hvor den ældre kan bruge tiden, som man gerne vil : gåtur, køretur, familiebesøg, et smut på kirkegården osv. Derudover har vi brugt penge fra værdighedsmilliarden - 564.000 kr. med et tydeligt fokus på til aflastning af pårørende til dem, som er ramt af demens eller senhjerneskade, og som bor i hjemmet!.

Vi er SÅ godt i gang og der nu er styr på økonomien så nu kigger vi på indholdet! Efter mange gode input fra bl.a. FOA`s medlemmer, hvor de har givet udtryk for hvor skoen trykker, har vi lavet forskellige tiltag: Der er blandt andet lavet en stor ny omorganisering af 2000 medarbejdere fordi vi simpelthen kunne gøre det bedre. Der er lavet kompetenceløftsplaner for personalet så alle i fremtiden kan klare de arbejdsopgaver, som de bliver stillet, og for ikke at glemme, så er der er lavet en undersøgelse af medarbejderens tilfredshed med deres timetal, for at se, hvad vi kan gøre bedre i forhold til både løn og ansættelse. Der er en individuel opfølgning på vej i forhold til besvarelserne med fokus på trivsel.

Afslutningsvis kan jeg sige, at der fokus på de løse vikarers ansættelser og budskabet fra mig er helt klart: Medarbejderne skal have en tryghed i deres ansættelse, og det betyder, at der skal laves stillinger til dem som i dag er løse vikarer og som dybest set har vilkår som daglejere - Det er ikke i orden langt fra!

Der er gang i så meget mere .. og vi er så godt i gang, og jeg håber, at skal videre sammen!

debat
HUSK - God tone i debatten