Foto: Privatfoto
Ren Prang kørte for første gang løb på en Classic Racer Ducati 916 SP

Ren Prang er klar til Roadracing igen

Ren Prang er tilbage med tre sejre og en andenplads, efter en længere pause fra Roadracing

11. September 2016, 07:35

MOTORSPORT Siden det sidste løb på Jyllandsringen i september 2015, har Roadracingkøreren Ren Prang haft en længere pause. Denne gang skyldtes pausen ikke, som ved tidligere lejligheder, skader efter styrt eller defekt materiel.

Sæsonpremieren efter den lange pause, blev i Classic Superbike på Ring Djursland den 13. & 14. august og den 20. & 21. august på Padborg Park.

Ren Prang stillede op i Classic race og kørte for Vagn Jensen Motorcykler på en Ducati 916 SP fra 1994. Han indkasserede en flot 2. og en 1. plads på Ring Djursland. På Padborg Park i weekenden blev det til to meget sikre 1. pladser.

Ren Prang var godt tilpas med at komme i gang igen, og syntes det havde været sjovt at prøve Classic Race, ligesom han er godt tilfreds med resultaterne, set i lyset af, at det er første gang han overhovedet kører Classic race. Skønt en Classic Superbike ikke har de samme kræfter og moment som de nyeste Superbike racere, er det dog på mange måder den samme forberedelse, køreteknik og erfaring der kommer i spil.

Den sene sæson premiere skyldes, at Ren Prang for cirka to år siden havde besluttet, at han ville give sin nyresyge far en af sine raske nyrer, og derfor ikke ville genoptage roadracing, efter afslutning af sæsonen 2015, før transplantationen var overstået. I efteråret 2015, blev Ren Prangs far godkendt til transplantation, og efter et længere undersøgelsesforløb blev Ren godkendt som donor. En vellykket nyretransplantation fandt sted den 10. juni i år.

Det blev herefter til en forholdsvis kort periode med rekonvalescens, før Ren Prang den 13. august havde sæsonpremiere i roadracing på Ring Djursland. Hans comeback blev dog ikke kørt i den vanlige klasse: Superbike, men i Classic Superbike, som køres på ældre Superbike maskiner til og med årgang 1994, udstyret med den teknologi, som på det tidspunkt var mulig.

Den egentlige sæsonpremiere bliver dog først ved det store stævne på Jyllandsringen den 10. og 11. september, hvor der køres to afdelinger om DM. På Jyllandsringen bliver det også, for Ren Prang, premiere med en fabriksny Aprilia RSV 4 RF Superbike, med betydelige flere HK på baghjulet end den EBR SuperBike han kørte på i 2015. Det er helt sikkert det race, han først og fremmest ser frem til, hvor han igen skal møde konkurrenterne gennem de seneste år.

Forinden det kommende løb på Jyllandsringen, tager Ren Prang dog lige på en træningstur til Brno i Tjekkiet for at afprøve, justere og tilkøre den nye Aprilia RSV 4 RF, skriver Erling Prang i en pressemeddelelse.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Farlige Frank skal udvikle AIF

AIFs fodboldafdeling har lavet en halvårlig aftale med Frank...

Rejs dig lige op og hent en kop kaffe

Din krop er ikke bygget til at sidde stille hele dagen. På den korte...

Viborg kommune i bevægelse

Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i bevægelse...

Slaget på heden

Nogle kunne af overskriften tro det handlede om, Slaget på Grathe...

Ny dressurbane indviet i Grønhøj

Elmelund Rideklub i Grønhøj er måske ikke den største i Danmark, men...

Stor opbakning til golfmatch

Der var fuldt hus på golfbanen i Hedens Golfklub da Philbert...