Foto: Ingrid S. Elgaard
Der var debat om Luther og reformationen i Sognegården i Karup

Reformationen i Karup og Frederiks

Fejring af reformationen

18. Marts 2017, 07:25

KIRKEARRANGEMENTER De to kirkesogne i Karup og Frederiks har i samarbejde taget hul på fejringen af 500 års jubilæet for Luther og reformationens begyndelse 1517 i Wittenberg

Luther foredrag

Allerede den 23. februar gennemførtes et spændende Luther foredrag i Frederiks Kirkecenter af cand. theol. og lektor Bo Holm fra Aarhus Universitet. Bo Holm er ikke bare søn af tidligere sognepræst i Karup, men en ekspert på historien om Luther og reformationen. De fremmødte tilhørere i Frederiks blev af Bo Holm guidet gennem Luthers liv og kvaler, i det kirkelige, religiøse og politiske forløb op til og gennem reformationsårene i Europa, samt - ikke mindst - hvad Reformationen kom til at betyde bl.a. for kirke, samfund, retssystem, socialforsorg, dagligliv og menneskers livsopfattelse - både inden for og uden for familien, som vi oplever det i dag.

Hurtige forandringer

Hvorfor forandrede hele Europa sig næsten med det samme? Hele det kirkelige liv var styret af pavevældet i Rom, gudstjenester blev holdt på latin, befolkningen blev holdt i uvidenhed, men indoktrineret til den omfattende afladshandel, der skulle forkorte deres tid i skærsilden. Dette gjorde Luther op med, bl.a. ved sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Senere fulgte oversættelse af Det nye Testamente til modersmålet tysk samt afholdelse af gudstjenester på tysk. Med den nye opfindelse af bogtrykkerkunsten var Luther, og hans støtter, i stand til med stor hastighed og i store mængder at få udbredt skrifter på tysk om den nye lære i hele Europa.

Luther film i Karup Bio

Søndag den 5. marts blev den prisbelønnede Luther film fra 2003 vist i samarbejde med Karup Bio. Filmen handler om munken Martin Luther, der er underlagt paven i Rom, som alle andre munke i 1500-tallet. Livet som munk er hårdt for Luther. Han har svært ved at acceptere, at folket og kirken ser Gud som en Gud, man skal frygte, i stedet for en Gud, der elsker mennesket. Under sit besøg i Rom får Luther øjnene op for, hvordan datidens katolske kirke fungerede, og hvordan den, på den tid, udnyttede folks tro og uvidenhed til at tage penge for syndsforladelse bl.a. gennem afladshandelen. Luther var, af den opfattelse, at alle skal kunne læse Guds ord på sit modersmål, og går imod Rom ved at udgive adskillige skrifter, som underbygger hans meninger og senere udgive biblen på tysk, så alle kan læse det. Dermed har Reformationen gjort sit indtog og begynder at brede sig ikke kun i Tyskland, men i hele Europa.

Luther lagkage i sognegården

I forbindelse med filmen blev der i Karup Bio udskænket smagsprøver af reformationsøl fra Viborg Bryghus. Efter Luther filmen var der samling i sognegården til kaffe og lutter lagkage samt fællessang, hvor bl.a. Luthers salme fra 1528 Vor Gud han er så fast en borg blev sunget. De fremmødte fik lejlighed til at drøfte filmen, stille spørgsmål om reformationen og komme med supplerende indslag. Sognepræst Ingrid Elgaard styrede Luther delen og menighedsrådsformand i Karup Anders Laursen bidrog med et indlæg om reformationen i Danmark, hvor Hans Tausen efter studier i København og Wittenberg 1525 kom til Viborg, som, via Hans Tausen, blev et af de første steder i Danmark, hvor Reformationen og Luthers lære vandt indpas.

Tak til initiativtagerne

- Fra alle os, der havde fornøjelsen at deltage i disse to fællesarrangementer skal der til initiativtagere, tovholdere og ikke mindst hjælperne i de to kirkesogne lyde en stor tak for en god oplevelse, skriver menighedsrådssekretær Benny Nissen Raun, på vegne af initiativtagerne, i en pressemeddelelse.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Det var godt nok en dejlig oplevelse!

Overskriften er Jørgen Hansens første bemærkning, da Ugeavisen...

Åbne atelier døre

Der var masser af spændende værker at se på, da der i weekenden 10....

Ravnene skreg ved Karup Å for 22. gang

Lars Lilholt band sang traditionen tro om om ham, der tog fra de rige...

Dagplejernes dag

Det er blevet en lang og god tradition, at det er Dagplejernes dag...