Foto:
Politiet blev kaldt til indbrud og groft hærværk i Karup.

Pizzaria smadret for en million

Politiet oplyser, at der er sket skader for op mod en million kroner

24. Juli 2017, 11:35
Af Britta Kristiansen, [email protected]
 

HÆRVÆRK Karup Pizzaria på Herningvej har i weekenden været udsat for et særdeles groft hærværk og indbrud, oplyser Viborg Politi.

Der har været ubudne gæster i restauranten på et tidspunkt mellem fredag aften kl. 21.30 og lørdag formiddag kl. 11.

Tyvene er kommet ind ved at bryde fordøren op. Fra butikken er stjålet blandt kasseapparat, computer og Dankort-terminal.

Efterfølgende er alt raseret på stedet. Alle maskinerm pizzaovne, skranken, andre maskiner og selv kontakter og håndtag er splittet ad, lyder meldingen fra Viborg Politi.

Ifølge politiet tyder de foreløbige opgørelser på, at der er sket skader for helt op mod en million kroner.

Viborg Politi hører meget gerne, hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring butikken på gerningstidspunktet fredag aften eller nat.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere 112

112

To indbrud på Lærkevej

Tyven har i begge tilfælde brudt et kældervindue op med et koben og...
112

Fem indbrud på Solvænget

En stribe indbrud har ramt Solvænget i en af sommerens største...