Foto: Bak, Søren (SBA001)
Kan du genkende manden på billedet, så kontakt politiet på 114. Foto fra videoovervågning Bak, Søren (SBA001)

Nyt om Rema 1000 røveriet

Røveriet sidste søndag i Rema 1000 i Karup er tilsyneladende ikke det eneste røveri, gerningsmanden har på sin samvittighed

14. August 2017, 08:55
Af Jan Anderschou, jaa@ikastavis.dk

RØVERI Allerede 5. juni betjente en yngre mand sig selv fra kassen i Rema 1000 i Vinderup, og senest har vidner genkendt manden fra et tilsvarende kassedyk i Rema 1000 i Randers.

Politikommissær Christian Toftemark, lokalpolitiet i Viborg oplyser, at både vidners beskrivelse og overvågningsbilleder fortæller den samme historie. Man arbejder derfor efter den teori, at det er samme gerningsmand der har været på spil.

Udover signalement og billeder er der også sammenfald i fremgangsmåden. I alle tilfælde er røveriet sket kort før lukketid. Gerningsmanden har betjent sig selv og taget penge af kassen. I flere tilfælde er gerningsmanden kørt fra stedet på cykel, som umiddelbart kunne give indtryk af en lokal personage. Den tror politiet dog ikke på. I Karup er observeret en mindre bil holdende på Ericavej, hvor en langhåret person har ventet. Der er også fundet en cykel på stedet og den formoder politiet er flugtcyklen. Politiet har sikret dna fra cyklen, så man er fortrøstningsfuld for en snarlig opklaring.

Den pågældende cykel er ikke meldt stjålet, så hvis du har mistet din cykel fra udhuset eller lignende, kan det være du kan hjælpe politiet til en opklaring.

Kontakt gerne politiet på 114, hvor du også kan fortælle hvis du kan genkende personen på billedet. Gerningsmanden taler flydende dansk og beskrives som hvid, 30-35 år og høj af bygning.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere 112

112

Tyveri fra jagthytte ved Karup

Der har på et tidspunkt mellem søndag den 20. og søndag den 27....
112

Trafikuheld i Karup

Søndag formiddag kort efter klokken 10, skete der et trafikuheld på...
112

Tre indbrud i Karup på samme vej

Tre mørkklædte mænd sættes i forbindelse med ikke mindre end tre...
112

Overså modkørende i venstresving

Grønhøj Tirsdag eftermiddag, omkring klokken 15.30, skete der et...
112

Nyt om Rema 1000 røveriet

Røveriet sidste søndag i Rema 1000 i Karup er tilsyneladende ikke det...