Foto:
Ny uddeler starter til september

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super Brugsen i Karup, men bestyrelsen var ikke i tvivl om at de gerne ville have 26-årige Nicolai Eskildsen Groth fra Vemb. Han tiltræder stillingen 1. september.

24. Juli 2017, 16:00

Det er førstemanden Kenneth Nedergaard, der har trukket det store læs, siden Jan Hjort stoppede i maj, og Kennet glæder sig, som det øvrige personale og bestyrelsen til Nicolai kan begynde.

- Jeg har mødt Nicolai Groth i butikken, da han for en tid siden var på besøg, for at se butikken an, og jeg må ærligt indrømme, at jeg håbede, at han ville søge stillingen, for jeg tror, han er en rigtig god mand for SuperBrugsen i Karup, siger Kennet til Ugeavisen, og han får nu sit ønske opfyldt.

Fra Kvickly Struer

Nicolai Groth kommer fra en stilling som afdelingsleder i Kvickly Struer, hvor han har været i tre år.

- Jeg har haft en drøm om at få min egen butik og blive uddeler, og jeg ser et stort potentiale i SuperBrugsen i Karup, siger Nicolai, da Ugeavisen møder ham, kort efter at han er blevet præsenteret for personalet.

- Allerede nu har jeg fået spændende tanker og mange gode ideer af Kenneth. Jeg tror, at vi sammen med resten af personalet,har masser af potentiale for en øget omsætning her i SuperBrugsen, siger Nicolai, og man fornemmer, at han sidder og tripper lidt, for at komme i gang.

Stor erfaring

Trods sine kun 26 år har Nicolai Groth stor erfaring. Han stammer fra Mejrup ved Holstebro, og efter nogle år i butik i Holstebro, gik turen til en Kvickly i Randers, før turen for tre år siden gik til Kvickly i Struer. Han har også nået at blive gift, og parret har to børn på henholdsvis to år og seks måneder, så for tiden går konen hjemme ved børnene, og når hun ikke gør det, så er hun under uddannelse.

For et år siden købte parret hus i Vemb, og de har ikke planer om at flytte, for Nicolai ser ikke afstanden som noget problem.

- Vi valgte at slå os ned i Vemb sidste år, da vi synes, det er en hyggelig lille by. Og på trods af afstanden, vil kunderne ikke mærke forskel på, om jeg bor her eller ej. Jeg kommer til at være med i byen, og deltage aktiv i arrangementer og det lokale liv, siger Nicolai.

God kemi

- Jeg fornemmer at der er en god kemi mellem den nye uddeler, de ansatte og ikke mindst vores førstemand Kenneth Nedergaard, som vi har haft glæde af i brugsen i 19 år, siger formand Gert Bertel, der glæder sig over nyansættelsen, for han er helt på det rene med, at personalet har ydet en uvurderlig ekstra indsats for at få det hele til at køre, efter Jan Hjort stoppede i maj.

Mad og drikke

I Struer var Nicolai ansvarlig for food-afdelingen.

- Alt det man kan spise og drikke, tilføjer Nicolai. I Karup kommer han til at få det overordnede ansvar for hele butikken.

- Det er en spændende opgave, som jeg ser meget frem til at skulle løfte, siger Nicolai.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler