Foto: Arkivfoto
Knud Gaarn-Larsen håber, at Skelhøje Købmandsgaard i samarbejde med Havredal Praktiske Uddannelse og Viborg Kommune kan etablere en butiksuddannelse for unge med særlige behov

Ny uddannelse på vej i Skelhøje

Unge med særlige behov

06. Februar 2017, 07:55

UDDANNELSE Gennem det sidste halve år har der været et spirende samarbejde mellem Havredal Praktiske Uddannelse, Skelhøje Købmandsgaard og Viborg Kommune for at kunne etablere en egentlig butiksuddannelse for unge med særlige behov i alderen mellem 16 og 24 år.

- Vi har nogle kompetencer i Skelhøje Købmandsgaard, der går på rummelighed, overskuelighed og masser af relevante opgaver, siger Knud Gaarn-Larsen, der er formand for Skelhøje Købmandsgaard, og som registreret Socialøkonomisk. Virksomhed vil vi gerne stille de kompetencer til rådighed for fire til seks unge mennesker, der kunne tænke sig at få en uddannelse, der gerne skulle føre til et fast arbejde i en butik.

Når der samarbejdes mellem Havredal Praktiske Uddannelser og Viborg Kommune, så skyldes det, at Havredal gennem mange år har udviklet erfaring i, hvordan man løfter unge med særlige behov fra en beskyttet tilværelse til at kunne fungere som selvstændige individer, og nogle af de kompetencer som at lave mad, at bo selv, at styre sin egen økonomi, at passe arbejdstider og at hjælpe videre ud i en varig ansættelse, dem regner man med at kunne købe sig til i Havredal.

Det er kommunens opgave at hjælpe unge med særlige behov, og derfor er det vigtigt at have kommunen med i samarbejdet.

For tiden er der elever fra Handelsskolen i Skelhøje Købmandsgaard, og derfor vil man også søge at drage Handelsskolen ind i samarbejdet.

- Går det, som vi gerne vil, så skulle vi kunne gå i gang med den nye uddannelse til august i år, så lige for tiden arbejder vi på at fortælle så mange som muligt, om, hvad vi arbejder med, og så håber vi på, at der bliver så mange, at vi kan sætte det i gang. Kommer vi først i gang, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det vil blive et attraktivt tilbud og et frisk pust til både butik og lokalområde, siger Knud Gaarn-Larsen i en pressemeddelelse.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Jule-klippedag på Karup Skole

Traditionen tro var der den 1. december jule-klippedag på Karup Skole

Stort fremmøde til indvielse af nyt arkiv og 40 års jubilæum

Indvielsen af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler på biblioteket og mit...

Flere alvorlige ulykker under høstarbejdet

Ulykker, hvor landmænd eller medarbejdere kommer i klemme, eller på...

En god dag på heden

Velbesøgt event i Kongenshus Mindepark. 900 besøgende havde en rigtig...

Bikers mod mobning

Børn er ikke beskyttet imod alt som nogen påstår. Børn får også kræft...

En historie fra det virkelige liv

Replik fra Udbetaling-Danmark kan læses i forlængelse af læserbrevet.