Foto: Birgitte Brøgger Dyrberg
F.v.: Jesper Sørensen, Ib Kristensen og Michael Ekert

Ny salgsansvarlig for Uge-avisen

Ib Finn Kristensen overtager salgsansvar i både Karup og Frederiks

02. Juni 2017, 08:17

OMROKERING Ugeavisen Karup har her i maj fået ny ansvarlig for salget. Det er Ib Finn Kristensen, som gennem 10 år har været ansat som medierådgiver i IB Medier, der står for udgivelsen af Ugeavisen og fem andre lokale distriktsblade.

Inden han fik ansættelse på mediehuset i Ikast var han 18 år som salgsleder på Give Avis. Ib Finn Kristensen er oprindeligt bankuddannet i det gamle Midtbank, men det er som bladmand han har fundet sin rette erhvervsmæssige hylde, som han udtrykker det.

Ud over salg til Ugeavisen Karup, har Ib Finn Kristensen også ansvar for salget til den noget mindre Sunds-Gjellerup Avis, og herudover betjener han en håndfuld af vigtige koncernkunder.

Ib Finn Kristensen får udgangspunkt fra de nye lokaler på Bredgade 13 i Karup, hvor han giver selskab til redaktør Birgitte Brøgger Dyrberg. Som udgangspunkt vil Ib være på Karup-kontoret tre dage om ugen.

Han har allerede haft sin debut og introduktion på Alheden. Således var han med på Ugeavisens stand på forårsmessen i Frederiks i april, og han var med til de mange aktiviteter ifm Åben By i Karup i forrige weekend.

- Jeg må sige, at jeg i den grad er blevet positivt modtaget, og jeg glæder mig til at komme ud og snakke kommunikation, annoncering og markedsføringsplaner med kunderne i området siger, Ib Kristensen. Han vil i sit daglige virke få assistance fra mediekoordinator Lisa Mirsal, der til dagligt sidder på IB Mediers hovedkontor i Ikast.

Jesper Sørensen og Michael Ekert kan herefter koncentrere sig 100% om deres opgaver i hhv. Stoholm og Kjellerup.

- Vi føler vi står stærkere rent organisatorisk nu. Ikke kun domicilmæssigt, men også på mandskabsfronten, hvor vi nu får lagt endnu mere tyngde over i højre hånd på en rutineret og respekteret medarbejder, siger direktør i IB Medier, Bo Jensen. Et initiativ som Åben By viser også, at vi i den grad vil området. Det er et must for lokalsamfundet, at der bliver holdt lys i fyrtårnene, og vore nye tiltag skal ses som et led i, at dette skal fortsættes og udvikles, slutter Bo Jensen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Blomsterhuset og Hosekræmmeren i Karup lukker

Om under en måned er Karup by to forretninger fattigere

Ny salgsansvarlig for Uge-avisen

Ib Finn Kristensen overtager salgsansvar i både Karup og Frederiks

Malene laver masser af lækker mad

Første april overtog Malene Schultz cafeteriet i Alhedehallerne, og...

Har jeg råd til en tilbygning?

Tilbygninger er nogle af de dyreste kvadratmeter, du kan købe til...