Foto:
Pindle-logo

Ny kalender løfter kulturen i Viborg Kommune

Kalenderen skal løfte kultur- og foreningslivet til nye højder

21. Juli 2017, 14:55

Fakta

Pindle Viborg Kommune og mediehuset Viborg Stifts Folkeblad har samlet alle kultur- og foreningsarrangementer i fælles kalender, som kan findes på app, hjemmeside og magasin.

- Den koncert ville jeg godt have været til!

De fleste kender nok alle til det at komme i skole eller på arbejde og høre en ven eller kollega fortælle begejstret om en oplevelse, som man gerne ville have været til - hvis ellers man havde vidst, den fandt sted.

Nu får alle muligheden for at få et tip om netop de begivenheder, de er interesserede i, og alle kan nemt invitere gode venner med til samme begivenhed. Det kan være den store koncert i Tinghallen, det spændende foredrag i Bjerringbro eller fællesspisningen i forsamlingshuset.

Viborg Kommune og mediehuset Viborg Stifts Folkeblad er gået sammen om at samle alle kultur- og foreningsarrangementer under navnet Pindle Viborg. Pindle udspringer af ordet pin, som er den nål, man bruger, når man sætter noget fast på opslagstavlen.

Find Pindle på app, hjemmeside og i husstandsomdelt magasin

Ved hjælp af Pindle-appen på smartphone kan man hurtigt få et overblik og blive mindet om netop de arrangementer, man har vist interesse for. Og via appen kan man bruge sociale medier, SMS eller mail til at sende invitationer til alle de venner, som man gerne vil opleve sine oplevelser med.

Vil man hellere bruge computeren, kan den findes på hjemmesiden viborg.dk/pindle.

- Det er mit håb og ambition, at det her bliver et gennembrud, som løfter kultur- og foreningslivet til nye højder. Jeg ønsker, at borgerne i Viborg Kommune får øjnene op for alle de gode tilbud, som foregår lige uden for deres dør, så vores kommune bliver oplevet som et fantastisk udviklende sted at leve sit liv for alle i familien, siger Lars Stentoft, kulturdirektør i Viborg Kommune.

Om Pindle

Populært sagt samles alle begivenhederne i en databrønd og spredes herfra via mange forskellige kanaler. Det kan være oversigter på elektroniske medier, og det kan være kalendere i trykte medier. Flere gange om året vil alle husstande i kommunen desuden modtage et magasin om kommende store kulturarrangementer.

Flere end 200 arrangører, foreninger og kulturhuse har været på kursus i at skrive deres begivenheder ind i Pindle.

Bag initiativet står Viborg Kommune og mediehuset Viborg Stifts Folkeblad. Kultursamvirket, spillestederne Tinghallen og Paletten, Viborg Turistforening, Viborg Handel, Viborg Bibliotekerne, Viborg Sport og mange andre er samarbejdspartnere. Det skriver Viborg Kommune på sin hjemmeside.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hvem er Danmarks mest fantastiske frivillige?

Er din gode ven også en fantastisk besøgsven? Er din søns...

Juletræsfest i Kølvrå

Der var fuldt hus i Kølvrå Kultur- og Klubhus, da der i weekenden...

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt