Foto: Pressefoto
Instruktørassistent Katrine Dahl Pedersen, instruktør Mathilde Østergaard og kapelmester Flemming Berg i Mosaikken i Kjellerup

Ny audition All Shook Up

24. November 2016, 09:35

AUDITION Thorning Friluftsspil afholdt første audition den 19.- 20. november med mange deltagere  der er dog stadig mulighed for at komme til anden audition i Silkeborg.

Forberedelserne til sommerens musical All Shook Up på friluftsscenen i Thorning er i fuld gang.

Første audition blev afholdt i Mosaikken i Kjellerup, som rungede af Elvis Presleys kendte musik. Knap 40 aspiranter til forestillingen mødte op for at få en plads.

Mange roller kan besættes, men der kan stadig bruges flere såvel til statistroller som til lidt større både dame- og herreroller.

Instruktørdebutant, Mathilde Østergaard, fortæller, at hun glæder sig til samarbejdet med en flok skønne amatører og til at få lov at forme dem og skabe en forestilling, som alle kan være stolte af. Mathilde havde set frem til dagen og til at møde de mange deltagere. Både lørdag og søndag blev der danset, sunget og sagt replikker fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen, og instruktør og kapelmester skal nu til at lægge det store puslespil.

En audition mere

Der er planlagt en anden audition tirsdag den 29. november på Den Kreative Skole i Silkeborg. Alle er velkomne nye såvel som kendte ansigter og lokale som tilrejsende tilbydes muligheden for at blive en del af processen og sammenholdet frem mod premieren den 3. juni. Ønsker du ikke sang eller replikroller, men måske gerne vil være med som statist, så tilmeld dig via thorning.com, og skriv at du ikke ønsker at synge eller sige replikker.

Friluftsspillet har i år lavet en Adventskonkurrence, hvor der hver uge trækkes lod om to billetter til næste års musical All Shook Up, der spiller syv gange fra 3.-11. juni 2017, skriver Inger-Marie Thomsen fra friluftsspillets presseafdeling i en pressemeddelelse.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Lokal kunsthåndværker samler professionelle keramikere fra hele verden

Keramiker Helle Bovbjerg, Lysgaard, er en af de udvalgte kuratorer...

Åbne atelier døre

Der var masser af spændende værker at se på, da der i weekenden 10....

Det var godt nok en dejlig oplevelse!

Overskriften er Jørgen Hansens første bemærkning, da Ugeavisen...

Ravnene skreg ved Karup Å for 22. gang

Lars Lilholt band sang traditionen tro om om ham, der tog fra de rige...