Foto: Arkivfoto
En lægehelikopter blev tilkaldt i forbindelse med en personpåkørsel ved Karup tirsdag eftermiddag.

Mindre sammenstød udviklede sig voldsomt

16. maj 2018, 17:15
 

Et mindre trafikuheld på Viborgvej udfor Industrivej 32 i Karup udviklede sig helt galt tirsdag eftermiddag. 

En 32-årig lokal kvinde, der var vidne til sammenstødet, ville assistere og løb fra sin arbejdsplads direkte ud foran en personbil, som ikke kunne undgå at påkøre hende. Bilisten, en 36 årig mand fra Karup, kørte med omkring 50 km/t. Ved sammenstødet blev kvinden slynget op over bilen. Det så voldsomt ud, og en lægehelikopter blev tilkaldt, selvom kvinden var ved bevidsthed og kunne klage over smerter i hoften.

Onsdag morgen havde politiet ingen status på hendes tilstand.

debat
HUSK - God tone i debatten