Mindeord

Tirsdag morgen den 16. februar sov Ove Johnsen ind. Vi mistede en ven, der altid var der for os, hvis vi havde brug for det. Vi vil huske Oves glade smil og den musik, han igennem et langt liv havde så kær.

19. Februar 2016, 11:15

Vi vil huske Ove som den fødte leder af det store orkester ved harmonikatræf. Hans musikalitet både som sanger og guitarist. Hans glade smil til fest med venner. Hans sjove historier og hans beretninger om en barndom i en stor søskendeflok og et langt liv som lærer og musiker, indtil sygdommen indhentede ham.

Vi vil savne Oves store gæstfrihed og dagene i sommerhuset. Hans store viden om naturen og hans evne til altid at være i centrum i en forsamling, både stor og lille.

Et stort menneske er ikke blandt os mere. Vi vil mindes Ove med taknemmelighed og med stolthed, fordi vi fik lov at være hans venner.

Æret være Oves minde.

Wolle Rosgaard

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Navne

Døde få måneder efter sin 100 års dag

Edel Thybo fra Skelhøje døde 15. juli i sit hjem i Skelhøje

Dimittender i Havredal

Sommeren 2017 dimitterede ti elever fra Havredal Praktiske...

Ny socialchef i Viborg Kommune

43-årige Ulrik Johansen er ny socialchef i Viborg Kommune, hvor han...

Inger har gjort meget for pensionisterne

Der var både blomster og diplom til Inger Holm

Nekrolog

Natten til mandag den 18. april sov gårdejer Kaj Aage Therkildsen...