Foto: Privatfoto
Talstærkt fremmøde til Landboforening Limfjords generalforsamling.

Landboforening Limfjords generalforsamling

01. Februar 2018, 08:15
 

Der blev sidste onsdag afholdt generalforsamling i Landboforeningen Limfjord, hvor der var genvalg til Charlotte Gosvig, Thorum, Claus Clausen, Vroue, Lars Kristensen, Frederiks, Niels Holger Nordendahl, Alsted og nyvalg til

Malene Sevelsted, Hem og Chresten Christensen, Hindborg. Suppleant blev Casper Kabel, Rønbjerg. Bestyrelsen konstituerer sig i den nærmeste fremtid.

Udover formandens beretning fortalte næstformanden Lars Kristensen lidt om de mere sociale arrangementer i foreningen. Det omhandlede blandt andet medlemsmøder, Kårlcenter, Åbent Landbrug og meget mere.

Derudover blev der uddelt en landbopris (Salling Landboforenings Jubilæumslegat) på 5.000 kr. til Roeforeningen, som består af Emil Thorgaard Rasmussen, Rasmus Timm, Morten Damsgaard og Peter Ibsen, som en påskønnelse for deres store arbejde med at udbrede kendskabet og interesse for roedyrkning på gammeldags manr. Roeforeningen bidrager til at bevare den gamle landbokultur på en nostalgisk måde. Roerne bliver dyrket ved brug af gamle landbrugsmaskiner, der er indkøbt i det meste af Danmark. Arbejdet bliver filmet og lagt på facebook, og Roeforeningens optagedag er et tilløbsstykke med gæster fra nær og fjern. Foreningens roer bliver solgt, blandt andet til jægere og hesteejer og i den lokale Brugs. Foreningen har med sit arbejde været med til at sætte fokus på den gamle landbokultur på en sjov måde og fortjener stor anerkendelse for deres indsats for bevarelse af den gamle landbokultur.

Roeforeningen kan findes på facebook.

debat
HUSK - God tone i debatten