Foto: Privatfoto
KK07s flagstang og flag blev gjort klar til sæsonens første træningsdag. pressefoto

Lørdag rullede bolden så endelig igen hos de lyseblå i Karup/Kølvrå

Traditionen tro var der opstart første lørdag i februar i KK07

17. Februar 2017, 10:25

FODBOLD Efter en kort velkomst ude på baneanlægget fra formand Charlotte Westphal var der standerhejsning forestået af Claus Christiansen.

Herefter overtog klubbens nye cheftræner Razak Pimpong roret, og han sørgede for en hurtig opvarmning af de 38 omklædte spillere, der repræsenterede alle klubbens forskellige hold. Derefter var der småspil i mindre grupper, hvorefter man fordelte sig i to større grupper fordelt på ambitionsniveau.

- Det var glædeligt for klub og træner at konstatere, at både serie 2 og serie 5 trupperne fra succesåret 2016 stort set er intakte, og at der oven i købet er kommet tilgang af dygtige og erfarne spillere fra klubber som VFF, Ikast og Sunds, skriver Morten Vindberg i en pressemeddelelse.

Efter en god times boldspil var der suppe og mere officiel velkomst i klubhuset. Her fortalte Charlotte lidt om, hvem der kommer til at stå for klubbens forskellige hold, og hvad der i øvrigt er sket i klubben siden efteråret. Blandt andet forventes klubbens nye tribune at stå klar til sæsonpremieren først i april.

Razak Pimpong fortalte herefter kort om sine forventninger til det fodboldmæssige og glædede sig over det store fremmøde på dagen. Han understregede også vigtigheden af, at det gode humør og det sportslige spiller sammen på den rigtige måde. Holdleder Lars Lyngholm mindede spillerne om, at fodbold er sjovest, når man er i god form, og at man, som i sidste sæson, starter træningsaftenerne med en lille løbetur, inden man er klar på banen til den egentlige fodboldtræning.

Foruden dagens aktive spillere var flere interesserede stødt til, og efter det mere officielle program, hyggede man sig sammen i klubhuset.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Rejs dig lige op og hent en kop kaffe

Din krop er ikke bygget til at sidde stille hele dagen. På den korte...

Viborg kommune i bevægelse

Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i bevægelse...

Slaget på heden

Nogle kunne af overskriften tro det handlede om, Slaget på Grathe...

Ny dressurbane indviet i Grønhøj

Elmelund Rideklub i Grønhøj er måske ikke den største i Danmark, men...

Stor opbakning til golfmatch

Der var fuldt hus på golfbanen i Hedens Golfklub da Philbert...

Lokalbrag på Frederiks Stadion

Så er ferien ved at være forbi for de fleste, vi håber at i har haft...