Foto: Pressefoto

Løftebrud

03. September 2017, 19:40
Af Per Møller Jensen, viceborgmester i Viborg kommune

LÆSERBREV Lad mig indledningsvist takke regeringen for, at den kom til besindelse. Tak for at tanken om topskattelettelser er droppet.

Mon ikke befolkningen, som mange undersøgelser viser, hellere vil have styrket velfærden fremfor skattelettelser især til dem, der betaler topskat?

Forslaget om en lettelse af topskatten er især undfanget i Liberal Alliances og De Konservatives baghave og vel også med i Venstres aftenbøn?

Men afvisningen af forslaget fra Socialdemokratiets og DFs side betyder, at regeringen med Anders Samuelsen i spidsen er kravlet slukøret ned fra trætoppen.

Dermed må vi konstatere, at Regeringsgrundlaget hen ad vejen er en lille, uforpligtende fristil om fromme, borgerlige ønsker og lur mig, om ikke rigtig meget af indholdet ikke vil blive indfriet.

Det blandede borgerlige kor var skinger og havde travlt med at råbe løftebrud efter den tidligere regering, når den som mindretalsregering ikke var i stand til at skaffe flertal for sine forslag.

Det borgerlige kor er til gengæld påfaldende tavs omkring løftebruddet i forhold til topskatteyderne.

Men som socialdemokratisk topskatteyder vælger jeg at glæde mig over, at fornuften sejrede og opfordrer til, at pengene i stedet reserveres til større statslige bevillinger til kommunerne, så vi kan fastholde og gerne forbedre vilkårene for børn, skoler, handicappede og ældre.

Hvem ved: måske Dansk Folkeparti kunne tænkes at lægge stemmer til en sådan prioritering?.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Ugeavisen og valg

VALG Der er valg til byrådet 21. november, og det betyder, at...

Økonomisk løft til skole og pasning

Læserbrev I begyndelse af september lykkedes det at skabe et...

Bortfald af nedrivningspulje

politik Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister...

Arbejdsmarkedsbidrag af pensionister - Hvorfor?

Læserbrev Som pensionist i Danmark, har du lov at tjene 60.000 Kr. om...

I bevægelse

idræt Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i...

Tænk nyt og byg med kvalitet

Når der for tiden tales meget om Taphede-projektet, så synes jeg som...