Foto: Colourbox
Kommunerne svigter hjemløse med psykiatriske lidelser

Kommunerne svigter hjemløse med psykiatriske lidelser

19. maj 2017, 08:00
Af Henrik Qvist. Regionsrådsmedlem (Ø), Horsensvej 6, 8680 Ry

LÆSERBREV I følge DR Østjylland ligger der på de psykiatriske hospitalsafdelinger i Region Midtjylland lige nu 16 personer som er færdigbehandlede, men alligevel ikke kan udskrives, da de er uden fast bolig - eller har en bolig som de ikke magter at bo i.

Som næstformand i regionens psykiatriudvalg er jeg ikke forbavset - sådan har det set ud i årevis. Og udskrive medborgere til et kummerligt liv på gaden - det gør man bare ikke.

Men hvorfor gør kommuner så så lidt for at løfte deres del af ansvaret?

Hvorfor sætter man kikkerten for det blinde øje og lader stå til i månedsvis?

Er boligsagsbehandlingen i kommunerne så langsommelig eller er der andre årsager?

Jeg tror, at det desværre både er simpelt og sørgeligt:

Det er ganske enkelt billigere for kommunen at lade regionen og hospitalerne opbevare disse medborgere til et ikke-liv på en sygehusgang i stedet for at gøre det nødvendige - skaffe disse medborgere et sted at bo, som de magter at bruge og sikre dem den omsorg lokalt, som de har behov for.

De medmennesker, som ligger til opbevaring på de psykiatriske afdelinger, svarer til et helt hospitalsafsnit. Samtidig er psykiatriens ansatte , især i Risskov, ved at segne i merarbejde og frustrede reaktioner fra de indlagte, og dem som slet ikke burde være indlagt.

Er det danskerne indsats over for nogle af de allermest udsatte borger i vores velfærds-samfund? Er vi bare ligeglade? Eller skal vi tage os sammen og gøre det rette?

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Tvangsforflyttelse

Region Midts angrebsplan, vil skubbe til den tvangsforflyttelse, der...

DF har listen klar til byråds- og regionsvalg

Dansk Folkeparti i Viborg Kommune har nu listen klar med kandidaterne...

De beskidte vejskiltes land

Danmark har generalt et godt ry, hvor der tages hensyn til natur og...

Udvikling i landområderne

Den 21. juni havde kroejer og byrådsmedlem Gregers Laigaard sat...