Foto: Arkivfoto
Sidste år var der godt gang i Karup-standen ved Snapsting i Viborg. F.v.: Ole Aagaard, Jens Alfred Andersen, Svend Gjødesen, Jens Jørgen Jeppesen og Michael Højbjerg. Forrest sidder Otto Johansen med Karup bys logo

Karup deltager på Snapsting

Mød Karup på Nytorv i Viborg

16. Juni 2017, 08:15

SNAPSTING Når bjerget ikke kommer til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Dette ordsprog gør vi til virkelighed i Karup, når vi lørdag den 24. juni kl. 10 14 tager til Snapsting på Nytorv i Viborg under temaet Smag på omegnen.

- Vi vil udbygge sidste år premiere og succes, så ingen herefter kan være uvidende om hvad Karup står for. Smag på omegnen er Viborg Landsbysammenslutnings bidrag til Snapsting 2017. Det skal forstås helt bogstaveligt, da der i Viborgs opland findes mange unikke fødevareproducenter. Det skal også forstås i en bredere forstand, hvor byboere og andet godtfolk kan komme tæt på de fortræffe-ligheder livet i de enkelte landsbyer byder på. 10 landsbyer har i år valgt at være repræsenteret, og det er Klejtrup, Løvel, Vammen, Rødding, Løgstrup, Stoholm, Vridsted, Mønsted, Frederiks og Karup. Klejtrup, Rødding, Løvel og Stoholm får premiere på præsentationsfilm, sådan som vi i Karup havde det sidste år, fortæller Peter Skovmos Nielsen og siger videre:

 

- Der er ved at være styr på vores indsats i år, og igen oplever jeg kun stor velvilje, når folk bliver spurgt om arbejdskraft eller præmier til konkurrencer. Det er en meget stor præstation af byen og dens indbyggere, da det hele foregår næsten samtidigt med Å-marked og koncert. Flot, flot, flot.

Mød en H500 helikopter

- På det praktiske plan leverer vi arrangementets blikfang, idet vi møder op med en H500 helikopter, og smagsprøver på kartoffelsnaps og bager Nørgaards kagekunst. Konkurrencer vil løbe over hele dagen, og her byder vi ind med 8 x vingaver, 4 x snapsegaver, 3 x 2 biografbilletter og 2 x 2 flybilletter til København. På det mentale plan fortæller vi historien om Karup som byen hvor ildsjæle gør drømme til virkelighed, og Karup som Jyllands hjerte: Kun time til 5 midtjyske købsteder og kun 1 time til Aarhus og København. Når dagen er gået vil ingen i Viborg og omegn være i tvivl om hvor Karup er, og hvad vi står for, udtaler Peter og fortsætter:

- Jyllands hjerte betyder ikke kun, at vi er helt centrale i Jylland, men det betyder også den varme og an-svarlighed et stort hjerte står for. Vi er naturligvis meget forskellige, men der er plads til alle, og alle bidrager med det de hver især kan. Et eksempel på det er livet omkring toiletbygningen ved Biblioteksparken. Hvor er jeg glad for at denne bygning overlevede byfornyelsen, når jeg ser hvor ansvarligt brugerne håndterer deres sociale samvær, og den orden og renlighed det sker under. Der burde komme delegationer fra andre byer til Karup for at se hvor godt denne gruppe af mennesker bidrager til byens liv, og der burde komme horder af familier, der gerne vil give deres børn en god opvækst i Karup.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

800 malkekøer glæder sig til at få besøg

En af de mest mælkeproducerende landmænd i Danmark bor på Elmegården...

Konkurrence om årets feriebillede

Hvis du skynder dig kan du stadig nå at deltage i konkurrencen

151 deltagere i vandretur

En meget vellykket tur med et spændende foredrag om et emne, som kun...

Nyt transportmiddel i bybilledet

Med stor lokal støtte er Karups trafik blevet beriget med en richshaw

Fars værksted - min retrobutik

Hosekræmmeren er flyttet, så nu skal der være retrobutik i Smedehuset...