Foto: Arkivfoto
Queen Machine giver den gas på Store Scene på lørdag

Karup Å Marked er klar til fest i weekenden

Fest og glade dage med internationalt program

15. Juni 2017, 08:00

Å-KONCERT Lions Club Karup og Hessellund Sø-Camping har hvert år i juni, siden midten af 90erne, arrangeret Karup Å-koncert.

- Det er en weekend, hvor særligt lørdagens koncertrække koster rigtige mange timer - både i fritid, søvn og frivilligt arbejde. Det er noget vi gør, for at skabe glæde i lokalsamfundet. Det er verdens bedste job, at gøre andre glade, fortæller Marianne Hansen fra Hessellund Sø-Camping.

Karup Å-marked lever fortsat på grund af en fantastisk opbakning fra lokalområdet! Ikke kun fra Karup by, men også fra Kølvrå, Frederiks, Skelhøje, Feldborg, Vridsted, Viborg, Herning - og vi kunne blive ved!

Når de lokale støtter op, er det en fryd at lægge arbejde i arrangementet!

- Vi har tidligere beskrevet, hvordan stemningen er svær at beskrive, men værd at opleve. Dn sætning er den mest præcise måde at beskrive Karup Å-markedet på! Vi ser glæden hos ung, såvel som gammel, vi ser dansen gå i enge, mens vi skråler med på Kald det kærlighed og Jens Langkniv, fortsætter Marianne.

Det faste hovednavn er, som altid, Lars Lilholt Band. Bandet ser altid frem til årets Karup-koncert og særligt på grund af publikummet! Det er flot, at vi kan sætte den slags præg på et anerkendt band, med faste koncerter i hele Danmark, slutter Marianne.

Internationalt program

I år får koncertprogrammet igen et internationalt præg, når Johnny Logan spiller op på stor scene. Ligeledes vil Queens klassikere spille hele heden op til dans.

Og dont stop me now for i festen deltager også Den Røde Tråd, der er Danmarks stærkeste kopiband på Shu-bi-dua og Gaslolins musik. Ligesom både The Powls og Hawkeye & Hoe er fastsat i programmet.

Så snør kondiskoene, tag festivalstolene med og støt op om de lokale tiltag, hvor overskuddet går til lokale formål!

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Ny kalender løfter kulturen i Viborg Kommune

Kalenderen skal løfte kultur- og foreningslivet til nye højder

Tusindvis af cykel-ryttere på vejene

Der bliver masser af cykeltrafik på landevejene op gennem Jylland...

Snubledag med mange tilbud

Snapsting for de alleryngste på Borgvold i Viborg

Karup deltager på Snapsting

Mød Karup på Nytorv i Viborg