Foto: Arkivfoto
Ved sidste års Karup Å-løb var der deltagerrekord med 250 løbere

Karup Å-løb er på torsdag

KKIK Løbemotion arrangerer igen i år Karup Å-løb

17. August 2017, 19:35

BYFEST En dejlig sommer går på hæld og hverdagen har igen indtruffet sig. Som tidligere år byder KKIK Løbemotion igen i år velkommen til endnu et Karup Å-løb. Som traditionen byder afholder vi atter vores sensommer-løb i forbindelse med Karup Byfest, oplyser Bente Serritslev, formand for løbeklubben, i en pressemeddelelse.

- Sidste år havde vi deltagerrekord med cirka 250 løbere, og det håber vi at kunne gentage i år, fortæller Bente.

Løbet afholdes - som altid - i uge 34. I år er det torsdag d. 24. august.

Startsted

Startområdet vil være at finde på området ved Karup Skole og Karup Bibliotek. Det er også her, at det store byfesttelt vil være opstillet.

- Vi er glade for, at løbeklovnen Svend Aage er tilbage hos os i år. Han har taget en lille klovnemedhjælper med, og sammen vil de skyde Karup Å-løbet 2017 i gang, oplyser Bente. Der vil også, sædvanen tro, være fælles opvarmning ved Jane Kongsted.

Praktiske informationer

Karup Å-løbet er et løb for alle, der gerne vil en tur ud i vores dejlige natur. Der er tre forskellige ruter på hhv. 3 km, 6,5 km og 10,4 km. Ruterne vil være opmærkede med pile og km-markeringer, så det er muligt at finde vej. Ligeledes vil der være cykelryttere fra KKIK Cykling, både foran og bagved feltet på de to længste ruter.

Undervejs er der depoter, hvor der er mulighed for at få en lille forfriskning, som kan bringe løberne videre rundt på ruten.

Vel ankommet i mål, er der frisk frugt og vand, så energien kan genvindes efter den dejlige løbetur.

Præmier

Der er præmier til de hurtigste løbere på hver rute. Er man ikke heriblandt, er der stadig chance for at gå hjem med en præmie, da der er lodtrækningspræmier på startnumrene.

Der er elektronisk tidtagning, og alle resultater offentliggøres på KKIK Løbemotions hjemmeside. Der vil også være opstillet info-skærm i målområdet, så man løbende kan følge med i tiderne på de forskellige ruter.

Yderligere oplysninger om Karup Å-løbet 2017 kan findes på hjemmesiden: www.kkik.dk/loebemotion

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hvem er Danmarks mest fantastiske frivillige?

Er din gode ven også en fantastisk besøgsven? Er din søns...

Juletræsfest i Kølvrå

Der var fuldt hus i Kølvrå Kultur- og Klubhus, da der i weekenden...

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt