Foto: Foto: Morten Marboe
De nuværende formænd for henholdsvis Jethallen og KKIK René Jensen (th) og Jesper Kjelgaard (tv).

Hyldest til frivilligheden i Karup Kølvrå

Fejringen af de to jubilæer for idrætslivet i Karup er sat i gang med 120 gæster til brunch og reception i Jethallen

13. April 2018, 16:05
 

Stemningen var høj og gensynsglæden stor, da de mange nuværende og tidligere aktive i idrætslivet i Karup Kølvrå mødtes. KKIK og Jethallen havde lavet en flot udstilling med tilbageblik på et hav af aktiviteter, og der var mange taler med anekdoter og oplevelser, som fik smil og latter frem.

Hyldest til de frivillige

Karup Kølvrå kun tæller små 3000 indbyggere, men på trods er her en stærk og mangesidet idrætsforening med hele otte afdelinger. I det flotte og gennemarbejdede jubilæumsskrift, skriver tidligere formand for KKIK, Hanne Mette Thagaard da også: Det gode og helt fantastiske ved de frivillige er, at der ikke er nogen, der ikke vil. De er guld værd, for uden frivillige vil der slet ikke være nogen forening, så fejringen af jubilæerne er ikke mindst en fejring af og en kæmpestor TAK til de mange frivillige i KKIK og Jethallen.

Hun er ikke i tvivl om, at for lokalsamfundet er idrætsforeningen den helt store spiller, når det gælder sammenhængskraften i en by som Karup Kølvrå. Børn, unge og ældre har så mange gode minder fra fællesskabet i KKIK, og det har for mange haft stor betydning for livslange venskaber og tal-rige oplevelser i barndom og ungdom.

Fejringen af KKIK og Jethallen fortsætter henover 2018 med en aktivitetsdag for børn og unge d. 26. maj og et brag af en voksenfest i Jethallen d. 6. oktober, hvor Revyen bliver genskabt i en kortere udgave.

debat
HUSK - God tone i debatten