Foto: Morten Marboe
Karup Kartoffelmelsfabrik vandt i 2009 Erhvervsrådet årspris. Hvem skal have prisen i år?

Hvem løber med priserne i år?

Skal det være en af de mange virksomheder på Karup Egnen, der skal vinde en af årets erhvervspriser, så skal du til tasterne nu

13. September 2018, 11:55
 

Ja, det er op til dig, for du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde priserne ved det store Award Show i november, hvor VIBORGegnens Erhvervsråd igen i år hylder erhvervslivet og uddeler priser. 

Indstillingsfrist med udgangen af september

Der er frist for indstilling til priserne med udgangen af september måned, og derfor er det nu, du skal sende dine favoritter til de forskellige priser, som er

Erhvervsrådets Årspris

Iværksætterprisen

Made in Viborg Prisen

Årets Erhvervsleder

Årets Viborg Talent

Årets Medarbejder

Prisen for bæredygtighed og social ansvarlighed

Sidste års vindere er med i jury

VIBORGegnens Erhvervsråd har i år lavet en smule om på konceptet, så der nu er en jury for hver pris, blandt andet bestående af sidste års vinder i den pågældende kategori og så et varieret udpluk af erhvervsfolk fra hele Viborg Kommune.

Dette håber vi kan give endnu større lyst til at indstille kandidater og give større opmærksomhed omkring priserne, siger erhvervsdirektør Henrik Hansen, der dog fortæller, at interessen for at indstille sidste år var rekordhøj. Men der må altså gerne komme endnu flere indstillinger i år, for der er mange, der fortjener at blive hyldet.

Så derfor: Gå ind på hjemmesiden, læs om kriterierne for de enkelte priser, og send os dine bud på kandidater, opfordrer Henrik Hansen.

Award Show 2018 finder sted i Vibocold Arena torsdag den 22. november. Konferencier er Huxi Bach.

debat
HUSK - God tone i debatten