Foto:
Vejr at huske: Med efterårets storme stiger risikoen for de store vejrskader. Med få og simple midler kan man imidlertid undgå de værste skader på boligen. pressefoto

Husejere på overarbejde

Storme Efteråret er ofte synonymt med kraftige efterårsstorme

21. November 2016, 13:50

Sidste år var der knap 52.000 bygningsskader og erstatningerne i forbindelse med stormskader endte på 570 millioner kr. Det er derfor nu, husejere bør gøre huset klar til rusk og regn og pakke haveudstyret sammen, lyder rådet fra GF Forsikring.

Det kan komme husejerne til gode at sikre sig, inden stormen raser. Ved at flytte havemøbler, parasoller og grillen ind i skuret, kan husejerne forebygge stormskader, hvor flyvende genstande i værste tilfælde kan gøre skade på personer.

Tjek taget

- Stormsikring af huset behøver ikke at være besværligt, og husejere kan spare sig selv for både udgifter og ærgrelser, hvis de gennemgår deres hus og tjekker om træværk, tagrender og tagsten sidder godt fast.

Et godt sted at starte er på taget. Tjek for eksempel om der er tagsten der mangler, sidder løst eller skal skiftes ud, forklarer kommunikationskonsulent hos GF Forsikring, Riccardo Krogh Pescatori.

Husk havemøblerne og grillen

- Gå også haven igennem for at sikre, at der ikke står løse genstande som grill, havemøbler og trampolin. Pak trampolinen sammen, eller spænd den godt fast og sæt havemøblerne ind i skuret. Kraftige vindstød kan vælte selv tunge havemøbler og trampoliner, som kan ramme huset og parkerede biler, tilføjer Riccardo Krogh Pescatori.

- Har man store træer på sin grund er det en rigtig god id også at tjekke dem, fordi de let kan give skader på hus, bil og have, hvis de vælter, eller store grene falder ned. Men man bør sørge for at tjekke sin have og sine træer i roligt vejr, for er stormen først kommet, skal man blive inden døre af hensyn til sin egen sikkerhed, slutter Riccardo Krogh Pescatori.

Gode råd:

FØR STORMEN

■ Følg vejrudsigten og lyt efter stormvarsling i pressen

■ Tjek dit tag for løse tagsten og tagplader. Se efter revner i tagbelægningen.

■ Tjek, at dine hegn og plankeværk står godt fast.

■ Kravl op på loftet og tjek taget et utæt tag giver vandskader.

■ Fjern eller fastgør alle løse genstande uden for dit hus husk evt. trampolinen.

■ Tjek træerne på din grund og fjern om muligt knækkede og løse grene.

■ Hav en lommelygte og batterier parat, hvis strømmen svigter.

■ Ved stormvarsel: Undgå at parkere bilen under træer, hvor grene kan falde ned og gøre skade.

NÅR STORMEN RASER

■ Hold døre og vinduer lukkede.

■ Bliv indenfor til stormen er stilnet af.

EFTER STORMEN

■ Afdæk ituslåede vinduer og huller i tag.

■ Tjek fryser og køleskab efter strømsvigt.

■ Tag fotos af dine skader.

■ Anmeld skaderne til dit forsikringsselskab.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Stort fremmøde til indvielse af nyt arkiv og 40 års jubilæum

Indvielsen af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler på biblioteket og mit...

Flere alvorlige ulykker under høstarbejdet

Ulykker, hvor landmænd eller medarbejdere kommer i klemme, eller på...

En god dag på heden

Velbesøgt event i Kongenshus Mindepark. 900 besøgende havde en rigtig...

Ny på redaktør-posten

Jens Andersen har taget over efter Birgitte Dyrberg - reception...

Bikers mod mobning

Børn er ikke beskyttet imod alt som nogen påstår. Børn får også kræft...

En historie fra det virkelige liv

Replik fra Udbetaling-Danmark kan læses i forlængelse af læserbrevet.