Foto: Pressefoto
Johnny F. Andresen

Hjemmeplejen og konkursen i Århus

I Århus Kommune sidder lige nu 1100 syge, svage og ældre borgere, der ikke kan få den hjælp de ellers plejer at få.

15. maj 2017, 08:05
Af Johnny F. Andresen. Kandidat til Viborg Byråd og 1. suppleant for Dansk Folkeparti

LÆSERBREV For Hjemmehjælpen Århus APS, som er en selvstændig og privat udbyder, er gået konkurs.

300 borgere fik udført hjemmepleje, mens 800 fik praktisk hjælp som rengøring, indkøb og tøjvask, så det er meget beklageligt og tragisk det, der er sket.

Århus Kommune har nemlig ikke en beredskabsstyrke, der lige kan rykke ind, når det private går konkurs.

Uanset, hvad Århus Kommune finder af løsninger, så er der forringelser for 1100 borgere, og en endnu dyrere regning for borgerne i Århus at betale.

Men det burde ikke være kommet som et chok for Århus.

For ifølge fagforbundet FOA er det blot den 3. private virksomhed, der er gået konkurs i maj måned, og den 41. konkurs af private aktører siden folketinget i sin naivitet troede, at en udbudsordning var det rigtige.

Men nej. En udlicitering af offentlige opgaver kan kun svare sig, når det er specialområder som rottebekæmpelse, kloak-TV og havearbejde i parkområder og lignede.

Når det handler om mennesker, skal det offentlige ikke lege kispus med økonomien. Her skal blot betales og lægges varme hænder frem til opgaverne. Det betaler borgerne for igennem skatten.

Såfremt en privat aktør hvis opgave i princippet er, at tjene penge kan få det til at fungere, så kan det offentlige der ikke skal tjene penge, men blot få det til at løbe rundt udemærkede godt selv klarer en sådan opgave som hjemmepleje og ligende.

Men, hvad med Viborg kommune? Har vi et beredskab?

Ja bare rolig. Vi har et akut beredskab.

Nu har vi naturligvis ikke 1100 borgere, der har behov for hjemmehjælp som i Århus. Vi har kun ca. 150, og af dårlige hændelser bliver man klog, og derfor har Viborg kommune forberedt sig efter erfaringer fra andre kommuner igennem tiden.

Så i Viborg kan vores ca. 150 borgere sove trygt om natten, endnu!

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Tvangsforflyttelse

Region Midts angrebsplan, vil skubbe til den tvangsforflyttelse, der...

DF har listen klar til byråds- og regionsvalg

Dansk Folkeparti i Viborg Kommune har nu listen klar med kandidaterne...

De beskidte vejskiltes land

Danmark har generalt et godt ry, hvor der tages hensyn til natur og...

Udvikling i landområderne

Den 21. juni havde kroejer og byrådsmedlem Gregers Laigaard sat...