Foto: Privatfoto
KFUMs soldaterhjem i Karup, der siden 1946 har ligget over for hovedvagten på Flyvestationen, har mellem 23.000 og 25.000 besøgende hvert år

Her er der altid kaffe på kanden

På KFUMs soldaterhjem i Karup mødes soldater, der er i krig mod Islamisk Stat, og værnepligtige, der gennemgår flyvevåbnets grundkursus

25. maj 2017, 07:45

SOLDATERHJEM Siden 1946 har den ligget dr - lige over for hovedvagten på Flyvestation Karup. KFUMs Soldaterhjem - i daglig tale Kuffen - har hvert år mellem 23.000 og 25.000 gæster. Forklaringen på den magnetiske tiltrækningskraft er et dynamisk lederpar, der med sjælden ildhu har skabt et værested, hvor der er hjerterum for alle - det være sig de værnepligtige, der gennemgår flyvevåbnets basisuddannelse, konstabler/professionelle soldater og officerer, forældre og pårørende samt mange slags kursister - indenfor såvel som uden for forsvaret, skriver Niels Jørgen Nielsen i en pressemeddelese.

I disse dage er det ved at være fem år siden, Allan og Anne Schrøder besluttede sig til at skifte boldgade efter at have arbejdet knapt 30 år i efterskoleverdenen - hvoraf omkring 20 år på Rebild Efterskole.

Vi har sat det travle lederpar stævne på deres hjemmebane sammen med Kaj Vestergård, der er formand for Ikast Genbrugscenter - en af soldaterhjemmets største donorer med et årligt bidrag, der for tiden ligger på ca. 335.000 kr. Halvdelen af pengene går ubeskåret til driften i Karup, mens den anden halvdel er forbeholdt KFUMs Soldatermissions udlandsdel. Til stede er også Nadia Bøgelund Pedersen, der til daglig bor på soldaterhjemmet. Mens disse linjer læses, befinder hun sig formentlig i De Forenede Arabiske Emirater, hvor hun deltager i krigen mod Islamisk Stat.

Ikke to dage er ens

Samtalen foregår i en lille sofagruppe, der er opstillet i det yderste hjørne af den store sal - grænsende op til scenen. Herfra er der udsigt til en række borde i den midterste del af salen, hvor der er ved at blive gjort klar til spisning, og til køkkenet i den anden ende, hvor Allan huserer. Han har overladt ordet til Anne, der med et glimt i øjet lader forstå, at der om lidt kan blive så travlt, at der vil være brug for dem begge i geschæften.

- Der er ikke to dage, der former sig ens. Selv om maden skal bestilles, ved vi aldrig nøjagtigt, hvor mange, der kommer, siger Anne, der understreger, at der er dage, hvor der er udsolgt. Men sådan noget kan jo ske på enhver caf. Til gengæld er her altid kaffe på kanden gratis mod forevisning af militært ID kort!

- Der er mellem 3.000 og 4.000 mennesker tilknyttet flyvestationen, så det er en temmelig stor arbejdsplads Langt de fleste af dem, der arbejder her, bor i de omkringliggende midt- og vestjyske kommuner og kører hjem, når det er fyraften. For dem, der bliver tilbage, prøver vi at skabe et fristed her på soldaterhjemmet.

- Det er sådan, at vi gerne vil være meget synlige i det daglige liv her i området, men omvendt skal vi også været et alternativ til det militære system - med andre ord: et sted, der er med til at modvirke kasserne kuller, hvor man kan slappe af, drikke kaffe, spille spil, læse avis og bare føle sig hjemme.

Ikke bare lønslaver

Da Allan og Anne søgte jobbet, havde de hverken det store kendskab til forsvaret eller KFUMs Soldatermission, men de havde en indre oplevelse af, at de skulle se sig om efter en ny udfordring - en udfordring, hvor der stadig var sammenhæng mellem arbejdsliv og kirke. Derfor havde de også let ved at identificere sig med det, der er det overordnede mål for arbejdet på soldaterhjemmet.

- Vores opgave er først og fremmest at skabe et alternativ hjem - et kristent hjem for vore brugere. Det kræver, at man skal være indstillet på at stå til rådighed i døgndrift, hvis det er nødvendigt. Vi er ikke bare lønslaver, men mor og far for de værnepligtige og konstablerne. Og ved I hvad? I skulle bare prøve at mærke den taknemmelighed, vi møder.

- De fleste af dem, der kommer her, er mellem 20 0g 25 år. Vi er her ikke for at prædike for dem, men for at møde dem på det niveau, hvor de befinder sig. Men det kan jo ikke undgås, at vi kommer tættere på nogen end andre, og her kommer vi af og til ud for at skulle føre dybere samtaler om livet.

Soldatens bøn

- Vores motto er: Vi er jo lige her, fastslår Anne. Og det får hun i dette øjeblik tid til at bevise, idet man nu på soldaterhjemmet er nået til det faste, daglige punkt, der hedder aftensang. Den forestås af lederparret og dermed markerer Anne, at interviewet er slut for hendes vedkommende.

Det er her under aftensangen, at lederparret får brug for de musikalske evner, de har brugt så rigeligt - også dengang i efterskoleverdenen.

I gamle dage ville man kalde seancen for aftenbøn, men her er det i en lidt moderniseret form, idet man siger, at det er en snak om livets små og store begivenheder. Først synges et par vers af en moderne sang, der hedder Kloden har mange forskellige slags, hvorefter følger en kort bønnetekst, kaldet Soldatens bøn. Der sluttes med tre vers fra en anden, meget kendt sang, der hedder Linedanser.

Og det er værd at lægge mærke til, at alle i den store sal - uanset de er fortrolige med kristendommen - synger med og lytter!

Overvåger dansk luftrum

Nadia Bøgelund Pedersen, der kommer fra Tune ved Roskilde, er meget mild i blikket og siger, at man kun kan blive i godt humør af at synge med på de aftensange. Teksterne handler om liv og død og måske derfor har hun lyttet ekstra godt efter. Ganske vist er det område, hvor hun skal arbejde i De Forenede Arabiske Emirater ikke højeste risikozone, men der er ingen steder, hvor danske soldater gør tjeneste i krigen mod Islamisk Stat, der er risikofri.

Nadia er en af de heldige, der bor på soldaterhjemmet. Der er kun fire værelser til rådighed, og det betyder, at hun føler sig privilegeret. For det første kommer hun derved i meget nær kontakt med lederparret, for det andet føler hun sig som en datter af huset og tager sig sine friheder derefter - også når hun har venner på besøg. Trænger vi til at smide os i sofaerne, så er det det, vi gør.

- Jeg synes, det er et virkeligt godt sted at være, og når jeg er vel ankommet og installeret i De Forenede Arabiske Emirater, vil jeg opsøge et lignende sted, der drives af en amerikansk organisation. Nadia skal være udstationeret i tre måneder.

Hun er til daglig radaroperatør på Air Control Wings i Karup, der overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum samt bidrager til luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Ja, faktisk er det fra operatørrummet i Karup al lufttrafik i Danmark overvåges, både den militære og den private.

Og det er nødvendigt med denne overvågning, bl.a. når russerne kommer, siger Nadia, der dog understreger, at de ikke gør noget ulovligt.

- I kampen mod Islamisk Stat er indsat en radar og en operationsenhed. Vi er under dansk kommando, men skal samarbejde med amerikanerne, siger Nadia.

Skal selv skaffe en løn

Tilbage sidder formanden for Ikast Genbrugscenter, Kaj Vestergaard, med et brændende spørgsmål, som er meget rart at kunne give en tilbagemelding om til de mange frivillige:

- Batter vores bidrag noget i den daglige drift?

Det får han et endda meget klart svar på. Det forholder sig nemlig sådan, at der kun er budgetteret med n lederløn. Soldaterhjemmet skal selv skaffe den anden. Da budgettet er på godt 1 mio. kr., har man meget brug for de knap 170.000 kr., som er halvdelen af det bidrag, genbrugscenteret kommer med.

I øvrigt har soldaterhjemmet også støtte fra anden side i Ikast, idet der er en stor soldatervennekreds, samtidig med at Ikast er en af de byer, hvor der sælges rigtig mange lodsedler.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt