Foto: Arkivfoto
Ismail, der er elev på Det Ny Havredal, viser økologiske porrer, som er klar til høst

Havredal Grøntsager har udviklet abonnements-koncept

21. Marts 2017, 09:00

GRØNTSAGER Til sæsonen 2017 har Havredal Grøntsager udviklet et abonnements koncept til den moderne samfundsbevidste forbruger. Det drejer sig om et årsabonnement på friske grøntsager, hvor man fra den 1. juli 2017 får mulighed for at hente dejlige nyhøstede grøntsager til egen husholdning præcis når det passer ind i dagligdagen. Der vil være fri adgang til de mest anvendte grøntsager i det danske køkken, men også tilbud om knap så kendte grøntsager som jordskokker og savoykål. Desuden vil der være dejlige friske krydderurter, til at sikre velsmagende sunde grøntsagsretter og tilbehør til sommerens grillaftener.

Der vil være informationsmøde om muligheden for abonnement den 30. marts om aftenen. Her kan alle interesserede samtidigt høre mere om såvel Havredal Praktiske Uddannelser som de øvrige socialøkonomiske firmaer, og møde nogle af de unge som er godt på vej ud i et aktivt arbejdsliv. Der vil også være smagsprøver på både grønne retter og forskellige grøntsagsjuicer.

Hen over sommeren og efteråret vil der ved Havredals Grøntsager blive afholdt forskellige arrangementer og foredrag med både lokale og kendte kokke. Her vil abonnenter kunne deltage til nedsat pris, og de vil desuden få adgang til at følge havens produkter fra jord til bord, da vil blive arrangeret en række lørdage, hvor de inviteres til at følge og deltage i lugning, gødskning, vanding og høst.

Konstant udvikling

Uddannelsesinstitutionen Havredal Praktiske Uddannelser har udviklet sig konstant siden starten. Ud over at uddanne unge mennesker med særlige behov, driver de ikke mindre end 3 socialøkonomiske virksomheder, som naturligvis skaber praktikpladser til skolens elever, men bestemt også arbejdspladser til borgere der har brug for særlige hensyn for at kunne bestride et job.

Der drives både et havefirma, et ride- og hesteopstaldningstilbud og som beskrevet er det nyeste virksomhedstiltag en produktion af grønt og frugt. Der produceres økologiske kartofler, og al øvrig produktion er også ved at blive omlagt til økologi. De unge startede med såning til den nye sæson allerede sidst i februar, og det er planlagt at ca. 2 hektar jord udlægges til grøntsagsmark denne sommer, det svarer til 26 parcelhusgrunde i en moderne udstykning.

Sæsonen 2016 var en prøve, men viste med al tydelighed at der er et marked for den grønne produktion i Havredal. Grøntsagerne blev afsat via skolens egen vejbod, samt i et par lokale butikker; og eleverne på skolen nød naturligvis også godt af de friske grøntsager!

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler