Foto: Thomas Juul
Overnatning i shelters er en af mange overnatningsmuligheder langs Hærvejen. Foto Privat Thomas Juul

Hærvejen hitter igen i år

VisitViborgs personale kan konstatere at Hærvejen stadig er et hit.

04. August 2017, 10:10
Af IA-praktikant,

Viborg Legind A/S, som trykker kortsættet oplyser at et tredje revideret oplag er på trapperne.

- Vi har solgt over 200 kortsæt online og det samme antal i butikken i 2017. I 2016 solgte vi knap 500. Heraf også en del kortsæt, som skulle bruges til planlægningen af Hærvejstur i 2017. Beholdningen er i øjeblikket meget lav, men i næste uge kommer der nye forsyninger fra Legind.

Derudover er der mange, som bruger Hærvejs APPen eller går efter kort af ældre dato. Dagligt er der mails og opringninger med spørgsmål specifikt om Hærvejen, og det er jo bare hos VisitViborg, som er en af flere kommuner, der er en del af Destination Hærvejen, fortæller turistchef Charlotte Kastbjerg.

Populær

Hærvejen er populær hos alle aldersgrupper og typer. I år har vi set mange unge 18-25 år, som vil vandre på Hærvejen. De kommer gerne to og to for at få de sidste gode råd inden turen starter. Og så har vi en stor gruppe af gæster, som blot vil gå et meget kort stykke af Hærvejen.

Et par har kombineret cykeltur med vandring. De kører i bilen ud og stiller cyklerne til dages slutpunkt. Når de kommer til cyklerne sidst på dagen, cykler de tilbage til bilen. På Hærvejens Facebookside deler gæsterne historier og billeder, og det er jo også med til at inspirere kommende gæster.

Hos VisitViborg tilbyder personalet også Hærvejscykelpakke fra Viborg til Padborg, og to gange i løbet af sommeren arrangeres en guidet vandring på 13 km.

Hærvejscykelpakkerne planlægger VisitViborg for gæsterne, så de selv slipper for besværet med bookinger langs ruten. VisitViborg har aftaler med Danhostels og enkelte kroer langs hele ruten. De fleste cykler dog turen på egen hånd og vælger overnatningsform efterhånden som de slutter dagens etape.

Overnatning

Hærvejsherbergerne er en populær billig og spartansk overnatningsform, som benyttes i højsæsonen. Teltpladser og shelters er meget brugt af den yngre generation eller garvede vandrere/cyklister.

Mange af de nye vandrere ønsker ofte lidt bedre komfort og foretrækker bed & breakfast, kroer, hoteller eller vandrerhjem. Denne form for overnatning tilbyder Vagabond Tours og VisitViborg på de planlagte ture. Så der er noget for enhver smag.

En bid af naturen

Og det er også nærmest enhver, som ønsker at vandre eller cykle på Hærvejen. Vi har gæster som blot ønsker at gå et stykke af Hærvejen eller leje cykler for en enkelt dag for at opleve en bid af ruten.

Alt i alt må vi sige, at de projekter, der har været i de tre jyske regioner har lagt kimen til et fantastisk turismeprodukt, til gavn for turismevirksomhederne i de kommuner, ruten går igennem.

Vi glæder os til at få fakta, når højsæsonen slutter. Lige nu er der stadig mange, som bruger en eller flere dage af ferien på den gamle hovedfærdselsåre og flere sensommervandringer og -cykelture venter forude, slutter en tilfreds turistchef hos VisitViborg.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Kvinde og mand fundet døde i Kølvrå

Der er tale om en 45-årig kvinde, der boede i lejligheden i...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt

800 malkekøer glæder sig til at få besøg

En af de mest mælkeproducerende landmænd i Danmark bor på Elmegården...