Foto: Pressefoto
Grundloven - og dens svøbe

Grundloven - og dens svøbe

Læserbrev af Johny F. Andresen, kandidat og 1. suppleant for Dansk Folkeparti til Viborg Byråd

05. Juni 2018, 14:50
 

I disse dage samles den danske befolkning i lund og parker for at hører talerne berette om en stolt tradition, og om en af grundpillerne i vores kulturelle samfund.

Vi samles på tværs af politiske ideologer og sociale forhold.

Vi samles for at fejrer tilblivelsen af Grundloven.

Grundloven er blevet til i juni 1849, og selvom det var en revolution, så var den typisk dansk meget fredelig. Historikerne beretter, at Kongens ønske om en Grundlov kom som et resultat efter en række af hændelser ledt af den franske revolution i 1789-1799, og som aldeles ikke var fredelig.

Grundloven er blevet ændret i det små igennem tiden, og sidst i 2009 hvad angår Kronfølgeloven, men ellers er den uberørt fra tiden, og uændret i sin principielle forståelse der afspejlede det samfund den daværende tid var, i midten af det 18 århundrede.

Det var en tid med bønder og adelsfolk.

Adskillelsen i de økonomiske klasser var tydelige, men med Grundloven var der mulighed for at få en fælleskurs med lige ret til alle uanset skel og status.

Først i 1915 fik vi det egentlige folkestyre som gav os demokratiet efter folkets vilje. Her fik den sidste halvdel af danskerne nemlig stemmeret så både kvinderne og tjenestefolkene samt andre kunne være med.

Grundloven skal ikke ændres. Uanset hvor meget tiden ændrer sig, og hvor globale og moderne vi bliver, så er der ingen grund til at ændre Grundloven, men der er noget at tænke på, i den forståelse som vi bruger Grundloven.

For hvad der er ændret, er forståelsen af Grundlovens ordlyd. Derfor skal man se på principperne i Grundloven efter en enkel og simpel tid hvor det ikke var så svært at finde retfærdighed og frihedsprincipper. Vi skal se på dem igen, og forholde vores lovgivning til hvorledes Grundloven egentlig har til hensigt.

Kapitel 1 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten.

I disse dage mere end nogensinde, skal vi huske på at vores kirke og forståelsen for den kristelige forståelse ligger i den evangelisk-lutherske tro. Derfor bør den danske folkekirke også præge vores samfund mere end den gør ved at prædike i offentligt rum. Vi er truet af andre kulturer og religioner der tvinger sin lærdom over os, og derfor skal de kristelige værdier som princippet i Grundloven, ud blandt den danske befolkning og ikke gemmes bag hvidkalkede murer.

Vi har religionsfrihed, ikke religionslighed. Det betyder naturligvis også, at man kan tro eller lade være.

Min holdning er, at alle er troende, der er blot nogen der ikke selv ved det.

Kapitel V 43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.

Princippet ved denne lov bliver brudt i dag.

Formålet er, når man ser tiden i 1849, at ingen bonde eller anden dansk borger skal kunne belastes med yderligere udgifter fra øvrigheden, end det man selv har aftalt. Således skulle skat være den eneste betaling til Stat og Kommune. Så vidste man hvad man kunne regne med.

Men i dag har vi afgifter, moms og gebyr fra det offentlige som kan vælte næsten ethvert dagligt budget for den danske borger, og det var ikke meningen.

Sidst er betaling for affaldssorteringen. En afgift der er tillagt os efter Miljøloven, til trods for at Miljøloven intet siger om, at man kan pålægge borgerne ekstra betaling.

Arveafgiften og Medielicensen er 2 andre emner der bryder Grundlovens principper.

Kapitel VII 68. Ingen er pligtig at yde personlig bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

Det er så en af de slemme, for Danmark giver offentlige tilskud til muslimske friskoler, muslimske foreninger samt Moskeer der opbygges.

Når det offentlige støtter økonomisk, er det alle danske borger der betaler.

Men mest af alt er et større problem nemlig Halalcertificering. En lang række varer og ikke kun kød, er omfattet at en tvungen betaling for Halalcertificering samt efterløbende kontrol. Disse betalinger er ifølge de muslimske organisationer der står bag, beregnet til at fremme Islam på verdens plan med tilhørende Sharia.

I Danmark er vi tvunget til at betale, selvom der intet nævnes i Koranen om nødvendigheden af dette.

Halalcertificering fandtes ikke på profeten Muhammeds tid.

Kapitel VIII 75. stk. 2. Den, der ikke kan forsørge sig selv eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige.

Principperne i denne lov bliver ligeledes brudt i vores samfund. Der står at man er berettiget til hjælp af det offentlige, men der tales ikke om hvilken hjælp. I dag har man en opfattelse af, at kontanthjælp er en statsbetalt understøttelse som man har krav på. Det er dog ikke korrekt for om end det ikke er tidssvarende så kunne fattiggården være en mulighed. Der er vi heldigvis ikke mere, men i princippet har man ikke krav på økonomisk hjælp.

Ligeledes har vi oplevet at forsørgelsespligten er blevet misbrugt.

Principperne i Grundloven er, at forsørgelsespligt naturligvis er for egne børn eller andre der på anden vi ikke kan tage vare på sig selv. For eksempel ved et handicap. Vi har heldigvis en velfærdsstat der kan hjælpe til, men det har aldrig været til hensigt, at manden skal have forsørgelsespligt over sin hustru i et ægteskab, og ej hellere at kontanthjælpsmodtagere skal have forsørgelsespligt for hinanden.

Som man kan se er der flere brud på benyttelsen af Grundloven. Man fortolker til egen politisk vinding og glemmer de principielle grunde for Grundloven.

Tænk over det, og god Grundlovsdag!

debat
HUSK - God tone i debatten