Foto: Privatfoto
Den nuværende kran med fældegrab rækker 29 meter.

Grønhøj Vognmandsforretning strækker sig længere

Grønhøj Vognmandsforretning må erkende, at flere og flere kunder i det midtjyske, stiller større og større krav.

05. April 2018, 14:25
 

Grønhøj Vognmandsforretning må erkende, at flere og flere kunder i det midtjyske, stiller større og større krav. - Så må vi følge med, siger Søren Nielsen, og nævner med en vis stolthed i stemmen indkøbet af en ny kran.

- Med den nye kran kan vi nå 40 meter i vejret og række hele 37 meter ud til siden. Det betyder at vi kan hjælpe mange flere kunder, for eksempel med at fælde træer eller løfte tunge ting på plads. Kapaciteten er omkring 500 kilo når kranen er ude i fuld længde.

Hidtil kunne deres kran kun række 29 meter, så det er en klar forbedring.

Træer fældes inde på grunden med en fældegrab. Imens står lastbilen ude på vejen, så der ikke krummes et græsstrå på den fine græsplæne.

Kranen bliver først leveret senere på året, så desværre kommer den ikke med på Forårsmessen.

- Men vi har en masse andet med, for vi kan løse rigtig mange opgaver, slutter Søren Nielsen.

debat
HUSK - God tone i debatten