Foto: Arkivfoto

Gi manden en chance

Læserbrev af Gregers Laigaard

28. November 2017, 13:15

Det var mig som i sin tid pegede på Ulrik. Så må det vel også være mig, der forsvarer manden, idet jeg har hørt at flere i lokalsamfundene har udtalt Vi vil ikke stemme på Ulrik. Hvorfor? Manden har politisk ikke gjort noget forkert, da han ikke har haft noget med politik at gøre i flere år. Hvad er det så? Er det fordi han har en anden accent end som vi har? Er det fordi han er kendt? Vi i lokalsamfundene har jo en vis tendens til fordomme, når det handler om de folk, som har prøvet at være på de bonede gulve eller fået medaljer som en eller anden sagde. Han er jo ikke en af wor Det samme gjorde sig gældende for beboere i Viborg by, da Torben blev borgmester. Han er jo en bonderøv der snakker bondsk. Hvad kan han?. Torsten viste sig i øvrigt at klare borgmesterkaldet udmærket.

Skulle vi nu alle ikke komme op i helikopteren og se at komme videre og give det nye byråd og Ulrik en chance for at vise hvad de dur til. Når det kommer til stykket har vi jo alle forskellig dialekt, men inderst inde vil vi det bedste for hele Viborg kommune. Som Per Møller nok ville have sagt. Lad os nu blive konstruktive og lad det handle om politik Tak til Ulrik, Per og Lone for at samle det bedste hold.

debat
HUSK - God tone i debatten