Generation Handball blev en kæmpe succes

Generation Handball blev en kæmpe succes

Med flere end 2500 unge håndboldspillere var dette års Generation Handball 20 procent større end sidste år og alle var godt tilfredse

11. August 2017, 09:30

Fakta

HÅNDBOLD Træt og tilfreds.

Sådan kan manager Jens Steffensen bedst beskrives efter dette års Generation Handball, der var det fjerde i rækken.

Med 175 hold og 2500 håndboldspillere mellem 10 og 19 år, var stævnet i år det største nogensinde. Alligevel har alt forløbet uden større problemer.

En del trænere, ledere og forældre har givet udtryk for, at stævnet i år har været det bedste nogensinde. Det er også vores egen fornemmelse, og det giver selvfølgelig ekstra mod på næste år, siger Jens Steffensen, der er manager for Generation Handball.

Han understreger, at succesen i høj grad skyldes de flere end 400 frivillige, der har knoklet løs i stævneugen og i tiden op til.

Vi kan slet ikke gennemføre en stor håndboldturnering som Generation Handball uden den støtte, vi får fra de mange frivillige. Det er kæmpestort, siger Jens Steffensen.

Parade og blæver

Som noget nyt i år gik de mange tusinde unge i optog gennem byen, hvor de 12 deltagende nationer blev præsenteret inden en gratis koncert med DJ Kato på Hjultorvet i Viborg.

Vejret blev lidt af en udfordring ved årets Generation Handball, der indledte med solskin men sluttede med masser af regn.

Men når man ser en flok unge mennesker helt blævret ind i mudder og som stadig griner og har det sjovt, så ved vi bare, at vi trods vejret har fat i det helt rigtige med vores slogan Fun, Fight, Friendship, siger Jens Steffensen.

Planlægningen af Generation Handball 2018 er allerede i gang og kan følges på hjemmeside og facebook.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Generation Handball blev en kæmpe succes

Med flere end 2500 unge håndboldspillere var dette års Generation...

Rene`Prang fører DM i Classic Race efter sejr på Padborg Park

Rene` Prang vandt en komfortabel sejr i Classic Race SuperBike på...

Parmatch

Karup Å Golfklub afviklede lørdag den 24. juni deres 3. store åbne...

Forlænger med træner

Alhedens IF har forlænget kontrakten med træner Søren Offersen...

Hærvejsløbet startede også i Frederiks

250 mountainbikere var klar ved Alhedehallerne, hvor de fra klokken...