Foto: Privatfoto
Lene og Claus Mortensen overtog Kongenshus Hotel og Kro i 2013. Foto: Privat

Gastronomi i den uberørte natur

Kongenshus Mindepark rummer både historiske og gastronomiske oplevelser

05. April 2018, 14:25
 

Kongenshus Kro og Hotel er et af landets mest velrenommerede spisesteder. Og har også en af landets bedste beliggenheder, i hvert fald hvis man er til uberørt natur, midt på den jyske hede.

Dette fredede område fungerer som mindepark for de brave mænd og kvinder, der opdyrkede heden og skaffede mad på bordet med knofedt og simple redskaber.

Lene og Claus Mortensen kan vel ikke på samme måde bryste sig med, at skaffe mad på bordet på helt samme måde. Alligevel kan de prale, for i de omgivelser hvor husmandskost tidligere var dagens ret på menukortet, så er kroens køkken i dag er i stand til, at diske op med en fantastisk a la carte menu.

Lene og Claus Mortensen overtog stedet for 5 år siden. Siden har de skabt sig et fornemt renomme, ikke mindst på grund af deres gastronomi.

Nye ungdommelige retter på menuen

Selm Claus Mortensen selv er midt i fyrrerne, så kan han godt mærke at der er nye trends indenfor gastronomien. Han fortæller, at kokkeeleven nu er udlært, og at det vil sætte sit præg på menukortet. Vi forventer at Louise kommer til at få sine egne retter på menuen. Retter, der har appeal til de unge gæster.

Man skal ikke tage fejl. Der er allerede mange unge gæster der værdsætter udvalget, og derfor er det en god ide at bestille bord hjemmefra og i god tid.

Også udendørs

Nu er det ikke kun indendørs, man kan opleve de gastronomiske højdepunkter. Den store gårdsplads er ved at blive indrettet med en terrasse, hvor der vil være servering, når naturen tillader det.

Herfra kan man se, høre og dufte en af de sidste uberørte naturpletter i Danmark, og det er nok et besøg værd.

Det kunne også være en rigtig god ide at besøge kroens stand på forårsmessen. Claus Mortensen er velkendt for at servere lækre smagsprøver. Men det er ikke sikkert du kan møde den nu udlærte gastronomielev, for som Claus Mortensen siger med et smil på læben:

Hun skal passe sit arbejde og sørge godt for vores gæster ude i Mindeparken.

debat
HUSK - God tone i debatten