Foto: Arkivfoto
For godt et år siden, nærmere bestemt midt i juni sidste år, blev første spadestik til det nye friplejehjem foretaget. Det var Gregers Laigaard (til ventre) og John Andersen, der førte spaden

Friplejehjem bliver indviet

Menneskelighed, mangfoldighed og medbestemmelse er nøgleord for det nye plejehjem

08. August 2017, 13:55
Af Flemming Thulstrup, flt@ikastavis.dk

Fakta

INDVIELSE Lørdag 12. august indvies Frederiks Friplejehjem efter tre et halvt års forberedelse, heraf et års byggeri.

Friplejehjemmet rummer 24 boliger og er indrettet med dobbelt fælles spisekøkken, aktivitetsrum, pejsestue og flere mindre opholdsstuer med udsigt til åben mark og skov. Området omkring plejehjemmet er indrettet med gedefold, hønsehus, pavillon, vandløb og sansehave med mulighed for at gå og sidde i områdets mange små rum.

- Vi er meget glade for og stolte over, at vi nu kan indvie et kvalitetsplejehjem til gavn for Karup-Frederiks områdets ældre medborgere, som dermed får mulighed for at forblive i lokalområdet tæt ved familien, når de ikke længere kan klare sig i eget hjem, siger Gregers Laigaard.

Venteliste fra start

Bestyrelsesformanden for det nye friplejehjem mener, at netop det lokale er vigtigt.

- Netop den lokale forankring og tilknytning har været - og er - et meget stærkt ønske for både os og dem der har støttet os i dette projekt. Men alle medborgere uanset nuværende bopæl kan selvfølgelig komme i betragtning til en plads på Frederiks Friplejehjem, siger bestyrelsesformand Gregers Laigaard.

- Vi har tilstræbt et kvalitetsplejehjem med en høj standard - og det synes vi er lykkedes samtidig med, at vi har overholdt tidsplan og det godkendte budget, fortsætter Gregers Laigaard.

- Byggeriet har været fulgt tæt af mange interesserede medborgere og vor store støtteforening har ydet en værdifuld støtte både økonomisk og i praktiske gøremål. Den store interesse har også betydet, at vi har den store glæde, at vi faktisk fra åbningsdagen har alle boliger besat og derfor desværre allerede nu må operere med en venteliste, erkender formanden for friplejehjemmets bestyrelse.

Indvielsen med efterfølgende åbent hus finder sted på Frederiks Friplejehjem, Trehusevej, lørdag 12. august klokken 13-16.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Kvinde og mand fundet døde i Kølvrå

Der er tale om en 45-årig kvinde, der boede i lejligheden i...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt

800 malkekøer glæder sig til at få besøg

En af de mest mælkeproducerende landmænd i Danmark bor på Elmegården...