Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

29. Juli 2017, 06:00

FREDERIKS De tidligere i alt 16 ejerfonde, der er blandt Danske Andelskassers Bank A/S største aktionærer, har ladet sig fusionere til to store fonde, som geografisk er opdelt i nord og syd. Den primære årsag til sammenlægningen er omkostningsbesparelser.

Den 7. juli 2017 udsendte Danske Andelskassers Bank A/S en storaktionærmeddelelse, hvoraf det fremgik, at de 16 ejerfonde, der er blandt bankens største aktionærer, er fusioneret til to store fonde.

Gennem lang tid har fondsbestyrelserne arbejdet henimod en fusion, og nu er det lykkedes.

Frederiks Andelskasse Fond er gået sammen med seks andre i Fonden for Andelskasserne i område Nord.

Samtlige de tidligere fondes aktiebeholdning og stemmerettigheder indgår fremover i de to fortsættende fondes andel af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Danske Andelskassers Bank A/S.

Årsag til sammenlægningerne

At fondene har valgt at lade sig fusionere til to store fonde skyldes flere forskellige faktorer.

- For det første er det omkostningsmæssigt væsentligt billigere med færre og større fonde, eftersom hver fond har betydelige administrationsomkostninger. For det andet er lovkravene til fondsbestyrelser blevet øget og skærpet, og en sammenlægning letter opfyldelsen af disse krav, fortæller formanden for Fonden for Andelskasserne i område Nord, Knud Gaarn-Larsen, og han fortæller, at det i forbindelse med sammenlægningerne har været vigtigt at sikre, at de hidtidige fordelingsnøgler for uddeling af fondsmidler blev bibeholdt, så derfor er det indarbejdet i vedtægterne, at de tidligere fondes/Andelskassers oprindelige geografiske tilknytning er repræsenteret ud fra samme fordelingsnøgle som hidtil.

- Det betyder, at vi fortsat kan bevare den stærke lokale forankring, understreger Knud Gaarn-Larsen.

Øvrige fonde

De øvrige fonde, der nu indgår i Nord er Andelskassen MidtVests Fond i Herning Kommune, Andelskassen Himmerlands Fond i Vest Himmerlands Kommune, Andelskassen Midtthys Fond i Thisted Kommune, Vammen-Rødding Andelskasses Fond i Viborg Kommune og Andelskassen Norddjurs Fond i Norddjurs Kommune

 

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler