Foto: Pressefoto
Jeannet Ulrikkeholm

Fransk sangaften med Jeannet Ulrikkeholm

26. Februar 2017, 07:35

KONCERT Vær med når Jeannet Ulrikkeholm synger og spiller smukke danske og franske sange ved en lille stjernestund leveret med humor og energi.

I løbet af arrangementet synger Jeannet Ulrikkeholm smukke franske sange som Parlez-moi damour (Sig de ord, du ved), Tom Pillibi, Desertøren og mange andre.

Sange som de fleste kender. De er sunget af Raquel Rastenni, Gitte Hænning, Birthe Kjær, Edith Piaf og France Gall, men hvilke historier gemmer der sig bag sangene? Det vil Jeannet Ulrikkeholm afsløre i løbet af aftenen. Hun akkompagnerer på lut og guitar og publikum er med på fællessang.

Repertoiret består af gamle folkesange, viser og kendte grandprix-melodier. Jeannet synger franske sange og der vil være fællessang på dansk.

Jeannet Ulrikkeholm er uddannet cand.mag. i fransk og italiensk og indvandrerlærer. Hun er også sanger og foredragsholder og har optrådt med de franske sange i kirker, på skoler og gymnasier. Hun har udgivet 2 cder sammen med sin søn, Valdemar Ulrikkeholm: Stille, hjerte, sol går ned og Hedeblomster.

Det er tirsdag den 28. februar om aftenen, at du kan høre franske toner på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg. Arrangementet er lavet i samarbejdet med Alliance Francaise. Det skriver Karen Vork fra Kultur Service & Events i Viborg Kommune i en pressemeddelelse.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Åbne atelier døre

Der var masser af spændende værker at se på, da der i weekenden 10....

Det var godt nok en dejlig oplevelse!

Overskriften er Jørgen Hansens første bemærkning, da Ugeavisen...

Ravnene skreg ved Karup Å for 22. gang

Lars Lilholt band sang traditionen tro om om ham, der tog fra de rige...

Dagplejernes dag

Det er blevet en lang og god tradition, at det er Dagplejernes dag...