Foto: Foto: Jens Anton Nordestgaard
Forslag vil kunne styrke lufthavnen Foto: Jens Anton Nordestgaard

Forslag vil kunne styrke lufthavnen

Kristian Pihl Lorentzen foreslår reform af udgifter til sikkerhed i danske lufthavne

11. Juli 2017, 06:35

KARUP Et forslag fra Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, vil kunne styrke Midtjyllands Lufthavn, og er nu fremsat over for transportminister Ole Birk Olesen,

Pihl Lorentzen foreslår, at regeringen i forbindelse med den kommende luftfartsstrategi lægger op til at reformere finansieringen af omkostningerne til sikkerhedskontrol i de danske lufthavne.

- Det står klart, at vi i danske lufthavne skal efterleve de relative skrappe internationale krav til sikkerhedskontrol i lufthavne. Det står til gengæld også klart, at denne kontrol og der deraf følgende udgifter til personale og materielindkøb er en relativ stor økonomisk byrde for de mindre lufthavne, hvor omkostningen per passager er højere end i en stor lufthavn som i København, siger Kristian Pihl Lorentzen.

- På den baggrund foreslår jeg, at der som led i den kommende luftfartsstrategi oprettes en national pulje til finansiering af alle lufthavnenes omkostninger til sikkerhedskontrol, samt at puljen finansieres ved at der opkræves et antal kroner per passager, der passerer igennem sikkerhedskontrol med henblik på afgang fra en dansk lufthavn. Derved opnås en mere rimelig fordeling af omkostningerne, ikke mindst i lyset af, at de mindre lufthavne typisk gennemfører sikkerhedskontrollen af passagerer, der rejser via CPH videre ud i verden. Desuden vil en sådan model understøtte det politiske mål om vækst i hele Danmark, siger Pihl Lorentzen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler