Bøger. Foto Privat

Flere kulturtilbud til lokalområderne i Viborg Kommune

Viborg Bibliotekerne sender med støtte fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje flere kulturtilbud ud til borgere bosat i Viborg Kommunes lokalområder i efteråret 2017

05. August 2017, 06:10
Af IA-praktikant,

Viborg Bibliotekerne modtager 60.000,- til projektet Litteratur & lækkerier, en slags oplevelsespakke, der kan bookes af foreninger, forsamlingshuse eller bare en gruppe nysgerrige borgere. Pakken skal forsøde deltagernes hverdag med lækre smagsoplevelser fra lokale producenter og specialbutikker som Søster Lagkage og Vin & Vin koblet med anbefalinger til gode litteraturoplevelser.

- Biblioteket skal være med at skabe møder mellem mennesker uanset hvor de bor. Med dette projekt får vi mulighed for at bringe erhvervsliv, civilsamfund og kulturinstitution sammen om at udvikle nye kulturtilbud, der kommer borgere i hele kommunen til gavn, fortæller Lone Engel Westphall, udviklingsleder på Viborg Bibliotekerne.

Opbakning

Projektet afprøver nye veje til udvikling af moderne landsbyer, hvor fastholdelse af service og kulturaktiviteter er vigtige faktorer for lokal vækst og engagement. Projektet møder opbakning ved foreningen Viborg Landsbysammenslutning.

- Det er dejligt, at der kommer fokus på det gode liv i lokalområderne i Viborg Kommune. Vi glæder os til samarbejde med biblioteket om at skabe spændende kulturtilbud i oplandet, siger formand Lone Kastberg

Midler fra Landdistriktspuljen

Hvert år uddeler Erhvervsministeriet midler via Landdistriktspuljen. Midler som skal skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. 51 projekter fordelt over hele landet modtager i alt 11 millioner i denne omgang.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hvem er Danmarks mest fantastiske frivillige?

Er din gode ven også en fantastisk besøgsven? Er din søns...

Juletræsfest i Kølvrå

Der var fuldt hus i Kølvrå Kultur- og Klubhus, da der i weekenden...

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt