Foto: Privatfoto
Det var en stor dag, da fire spillere fra FC Midtjylland stod for træningen af 50 drenge- og pigefodboldspillere fra AIF og KKIK.

FCM spillere på besøg i Alhedens IF

Torsdag den 4. oktober var der gang i den på kunstgræsbanen i Frederiks. Her havde Alhedens IF og KKIK nemlig besøg af fire fodboldspillere fra FCM: Kian Hansen, Ayo Simon Okosun, Nikola Dejan Djuric og Japhet Sery Larsen.

10. Oktober 2018, 15:55
 

Cirka 50 spændte fodbolddrenge og fodboldpiger i alderen 8-15 år var klar på kunstgræsbanen kl. 17.00. Hvem kommer? Hvad skal vi lave? Snakken gik livligt blandt de fremmødte og utålmodige børn. Så glæden var stor, da fire FCM spillere endelig dukkede op, og efter en kort præsentation satte træningen i gang. Spillerne blev opdelt i to grupper, og opvarmningen bestod af dribleøvelser i firkant med forskellige varianter. Herefter var der forskellige afslutningsøvelser, dribling + aflevering og til sidst kamp mod hinanden, hvor FCM spillerne deltog og vejledte.

De unge spillere var koncentrerede, begejstrede og fulde af energi hele træningen igennem. De ville gerne imponere de fire FCM spillere.

Som afslutning på dagen var det tid til autografskrivning samt billeder med FCM spillerne som et super minde om dagen.

Tusind TAK til Kian, Simon, Nikola og Japhet for en fantastisk oplevelse, som drengene og pigerne vil huske længe, slutter U15 træner Ren Sørensen fra AIF. TAK til FC Midtjylland for at sende jeres spillere rundt i Ulveland.

debat
HUSK - God tone i debatten