Foto: Privatfoto
Tænd et lys til glæde for andre.

En flamme bliver til et hav af Lys

13. December 2017, 15:40

Under denne overskrift er Fredslyset, som er tændt i Fødselsgrotten i Betlehem blevet spredt af spejderne og Sct. Georgs Gildet fra Østrig rundt om i Europa og Danmark, og dermed også kommet til Karup

Som en smuk optakt til julemåneden har Gildebrødrene fra Karup, som også selv er gamle spejdere, hentet den flamme, der blev sendt ud fra den katolske Vor Frue Kirke i Århus, og transporteret af gildebrødre fra Struer til Herning, Ikast, Karup, Ringkøbing, Holstebro, Struer og Thisted.

Alle steder bliver flammen modtaget og videregivet uden nogen form for politisk eller religiøs bagtanke. Flammen skal ses som en gave, så man her kan tænde et lys til glæde for andre.

I Karup blev Fredslyset tændt på KFUM Soldaterhjem i Kølvrå allerede onsdag den 29. november, og fredagen efter var det Plejehjemmet Åbrinkens tur.

Første søndag i advent blev alterlysene og Fredslyset i Karup Kirke tændt ved gudstjenesten, hvor spejdere og konfirmander deltog aktivt og på smukkeste måde under ledelse af vores præst Helle Bærnholdt.

Endelig tændte Sct. Georgs Gildet i Karup for første gang et Fredslys på det nye Friplejehjem i Frederiks onsdag den 6. december.

Alle steder vil Lyset nu brænde hele tiden frem til Jul, så man kan dr kan hente sin egen Flamme fra Betlehem til f.eks. at tænde lysene på adventskransen og juletræet.

debat
HUSK - God tone i debatten