Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Gemt i skunken på Lokalarkivet lå nogle numre af ”Hjemmet” fra 2. Verdenskrig. I et af dem var denne romantiske annonce for Asani

Danmarks største fabrik for dameundertøj lå i Karup

Beretningen om grovsmeden, der startede Asanifabrikken på Bredgade i Karup

16. maj 2017, 09:18
Af Inger Merstrand. Formand for Lokalhistorisk Arkiv

ASANIFABRIKKEN Engang var der i mange år en bysmedje, hvor Hosekræmmeren ligger i dag, og midt i 20erne havde smeden, Chr. Christensen, en smedesvend, der hed Aage Sørensen. Han ville gerne prøve noget nyt og flyttede til Esbjerg. En aften i 1928, da han var på vej hjem fra arbejde på cykel, blev han ramt af et automobil, som det hed dengang. Han blev meget hårdt kvæstet og lå på sygehuset i 8 måneder, og da han endelig kom hjem, havde han ikke sin fulde førlighed og blev tilkendt invaliderente. Det var derfor udelukket, at han igen kunne arbejde som grovsmed. så spørgsmålet var, hvad han så skulle give sig til. Han havde fået udbetalt en erstatning på 8.000 kr., og med dem tog han til Karup, hvor han købte et tidligere karetmagerværksted (Bredgade 10), som lå lige over for bysmedjen. Her startede han i 1930 en fabrikation af undertøj sammen med Kristian, der var væver og søn af den lokale urmager og trikotagefabrikant N. M. Kristensen. Kristian boede ovenpå i ejendommen og Aage nedenunder, og undertøjsfabrikationen foregik i værkstedet, der lå bagved huset, hvor nogle gamle og slidte rundvæve blev sat op.

Gammeldags herreundertøj med lodden vrang

Undertøjet var gammeldags herreundertøj med lodden vrang, og det gik dårligt både med salget og med kompagniskabet. Efter knap et år blev Kristian og Aage derfor enige om at afslutte samarbejdet, og Aage fortsatte alene. De gamle rundvæve var svære at bruge for en uøvet, og da han jo var udlært grovsmed og ikke væver, allierede han sig med Ejnar Lauridsen. Han var ansat som væver hos N.M. Kristensen og byggede i parentes bemærket - sin egen fabrik på det daværende Aakjærsvej omkring 1950.

Undertøjet blev solgt til uldhandlere, og det var ikke altid lige nemt at få pengene hjem. Ejnar har fortalt meget om Aage Sørensen, og han fortalte bl.a. en sjov episode i forbindelse med en uldhandler, der hed Valde og var en meget dårlig betaler. Han havde fået varer på kredit for 37.75, og da han så ringede for at få sendt flere varer pr. efterkrav, klagede Aage sin nød til Ejnar. Du kan da bare sende ham noget værdiløst pr. efterkrav, foreslog Ejnar, og som sagt så gjort. Aage sendte et gammelt kakkelovnsrør med en mursten indeni, pænt pakket ind og på efterkrav til 37.75. Hvad Valde har sagt, da han havde betalt pengene og åbnet pakken, vides ikke, men han blev i hvert fald så rasende, at han meldte Aage til politiet. Det resulterede i en bøde på 20 kr., men - som Aage sagde - , så havde han da i hvert fald reddet de 17.75.

Gift med en pige fra Rømø

Mens Aage arbejdede i Esbjerg, havde han åbenbart lært sin tilkommende at kende. I hvert fald tog han til Rømø den 20. juli 1930 for at blive viet til Thomasine Stoffer i Kongsmark kirke. I folketællingen samme år ses det, at han både er trikotagehandler, agent og væver. Han har også en medhjælper ansat og en husassistent, hans 19-årige søster, Marie. Efterhånden gik Aage over til at producere finere dameundertøj i stedet for det grove herreundertøj, og salget gik strygende. Aages far, Jens Christian Sørensen, blev ansat som repræsentant, og hans bror, Niels, der også var udlært smed, blev prokurist. I 30erne var der strenge restriktioner i forhold til importvarer, og virksomheden voksede og voksede, så det blev nødvendigt at udvide fabrikken bagtil og at ansætte flere og flere, både syersker og vævere. I 1935 opførte han en stor fabriksbygning bag huset på Bredgade og smed de gamle rundvæve ud. I stedet købte han nye og helt moderne charmeusevæve fra Tyskland og begyndte at fabrikere charmeuseundertøj. Året efter byggede han en meget stor villa til sig selv og Thomasine (Bredgade 12A). Montøren Herbert Frischmann var fulgt med de avancerede væve fra Tyskland for at instruere væverne i Karup i at bruge de nye maskiner. Han blev værkfører på fabrikken og gift med Aages søster, som nu var ansat som direktrice. Til parret opførte Aage en villa på hjørnet af Jernbanegade og Østergade (nu Ved Banen 1). Villaen fik navnet Haus Vaterland, der dog efter krigen blev ændret til det mere passende Karuphus.

Undertøjsfirmaet får navnet Asani

Firmaet hed Karup Trikotagefabrik, men da salget gik så strygende, mente Aage, at det skulle ha et andet navn, og han udskrev derfor en konkurrence mellem arbejderne på fabrikken. Der indkom da også adskillige forslag, men ingen af dem blev brugt, og Ejnar Lauridsen fortalte en sjov historie om, hvordan navnet opstod.

Aages far var en aften kommet hjem fra en tur til København, hvor han havde forsøgt at sælge undertøjet i Magasin, og han fortalte ordret, hvad der var blevet sagt. En natkjole kostede 9.85 fra fabrikken, og disponenten i Magasin havde spurgt: Var det 7,85, De sagde?, hvortil Jens Christian havde svaret: Nej, A sa ni fem og firsStop, sagde Aage, der har vi navnet. ASANI!. Man kan ganske vist også læse i beretninger om Aage Sørensen, at navnet skulle være sammensat af forbogstaverne i Aage, Signe, Agnes og Niels, da Niels kone hed Agnes. Men jeg kan nu bedre lide Ejnars forklaring!

Flyttede til Viborg i sommeren 1940

Fabrikken beskæftigede sidst i 30erne helt op mod 100 syersker og vævere, og hver sommer blev der arrangeret en udflugt for de ansatte. Turen gik f.eks. engang til Himmelbjerget og en anden gang til Lillebæltsbroen. Efterhånden blev fabrikken imidlertid for lille, og da Aage Sørensen fik nej fra kommunen til at udvide, købte han Kroghs tobaksfabrikker i Viborg i maj 1940, og ca. 3 uger efter flyttede han sin virksomhed. Vævemaskinerne blev foreløbig stående i Karup, men senere blev den store fabriksbygning som så mange andre beslaglagt af tyskerne. Efter krigen blev den brugt som møbelfabrik, men det er en helt anden historie. Fabrikken lukkede i 1977 og blev købt af kommunen, som jævnede den med jorden og i stedet anlagde en stor parkeringsplads. I dag er der overhovedet intet spor tilbage af den store fabrik, som blev begyndelsen til landets i en årrække største dameundertøjsproduktion med sloganet Inderst inde ønsker enhver kvinde ASANI.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Nyhed: Mercantec klar til at uddanne elektrikere

Det teknologiske tog tromler af sted, og elektrikere er en faggruppe...

Karup hjælper andre

Lions Karup bidrager til årets Lions pris som i år blev på 624.000...

Ny kalender løfter kulturen i Viborg Kommune

Kalenderen skal løfte kultur- og foreningslivet til nye højder

Tusindvis af cykel-ryttere på vejene

Der bliver masser af cykeltrafik på landevejene op gennem Jylland...

Snubledag med mange tilbud

Snapsting for de alleryngste på Borgvold i Viborg