Lars Krogs valgplakat

Butikker i ni lokale byer er gået sammen om sjov valgkampagne

Husker du at tænke lokalt, før du handler ind?

28. Marts 2017, 07:20

Fakta

KAMPAGNE De fleste har nok bemærket, de mange valgplakater af lokale erhvervsdrivende, der hænger rundt omkring i lokalområdet, herunder Frederiks og Karup, og i resten af kommunen. Samtlige medlemmer af Viborg Egnens Handelsråd i Frederiks, Karup, Stoholm, Skals, Klejtrup, Møldrup, Rødkærsbro og Viborg står bag kampagnen, der både tæller radiospot, annoncer, tv-reklame og en valgfilm på websitet www.shoppinglisten.dk

Helle Madsen, ejer af OK Plus i Karup og Karup Handelsforenings repræsentant i Viborg Egnens Handelsråd, fortæller til Ugeavisen:

- Hovedformålet er at få folk til at tænke over at bruge de lokale butikker. Alle vil gerne have lokale butikker, men ikke alle er så flinke at bruge dem. Folk handler på nettet. Det skal ikke ses som en opsang, men en reminder på en sjov måde. Folk skal vide, at hvis vi ikke støtter op om de lokale butikker, så har vi dem altså ikke om kort tid. Om få måneder lukker for eksempel Hosekræmmeren i Karup. Det er ikke fordi, vi ønsker, at folk skal droppe nethandlen, men folk skal tænke sig om. Den handel man kan gøre i byen, vil vi gerne opfordre folk til at gøre brug af. Der snakkes så meget om, at der ingen butikker er i byen, men snak hjælper ikke, butikkerne skal bruges.

Handelschef for Viborg Handel, Helle Sørensen fortæller:

- Vi ved godt, at vi går helt til grænsen med denne originale kampagne. Men, vi har faktisk en masse gode grunde til at kickstarte dette valg-år med en sjov valgkampagne, der forhåbentligt vil skabe masser af opmærksomhed om de mange butikker og engagerede mennesker, der står klar med spændende nyheder og gode tilbud. Hver dag.

Kampagnen rummer alle de samme elementer, som når de rigtige valg finder sted. Der er stiftet et parti - med det tankevækkende navn Shoppinglisten. På denne liste finder man de mange forskellige kandidater fra ni byer i Viborg Kommune. Ildsjæle med forskellige mærkesager - som de går til valg på hver eneste dag.

- Vores mål er at give folk på egnen lyst til at handle mere i de lokale butikker. Vi vil sætte fokus på, at vi alle træffer et valg hver dag, når vi handler. Altså folk skal ikke droppe nethandel, men blot tænke over at butikkerne i alle disse ni byer faktisk er fundamentet for livet i byerne, og uden vores mange engagerede kandidater på shoppinglisten vil sporten og kulturen mangle støtte, livet i byerne vil dø ud og en masse arbejdspladser, herunder praktikpladser vil forsvinde. Det er da værd at kæmpe for, slutter Helle Sørensen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler