Foto: Morten Marboe

Brugerrelateret forskning på Grønhøj Forsøgsstation

På Grønhøj Forsøgsstation er man optaget af at finde svar på alle spørgsmål omkring griseproduktion. Her handler det om at udvikle løsninger, der kan bruges på staldgangen hos den enkelte landmand

11. Marts 2018, 15:45
 

Siden 1971 har den ligget der på heden og langt fra tæt bebyggelse. Forsøgsstationen har cirka 8000 m2 under tag.

Lige nu er der omkring 3500 grise. I løbet af et år opdrættes omkring 9300 slagtesvin. De fire uger gamle smågrise leveres af en landmand fra Ulstrup. Det er Vibeke Aakjær Olesen, landmand med speciale i grise, der som forsøgsmedarbejder tager sig af smågrisene de første otte uger. Hun har styr på, hvilke foderblandinger de får i de forskellige grisestier. I øjeblikket ledsages hun af Sally Veronika Hansen, der er specialestuderende fra Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Sally arbejder på at finde alternativer til zink i foderblandinger. Lige nu gives det til smågrisene de første 14 dage, så de undgår fravænningsdiarre, men det er nu besluttet på europæisk plan, at zink skal udfases fra foderet. Sally kommer derfor til Grønhøj en gang i ugen, hvor hun laver praktiske undersøgelser i forhold til forekomsten af diarre. Tilbage i København analyserer hun resultaterne ud fra sit kendskab til sammenhænge mellem grisenes fysiologi og ernæring. Sally laver specialet i samarbejde med SEGES, der er en del af Landbrug og Fødevarer, som ejer Grønhøj Forsøgsstation. Hun sidder på Axelborg, når hun arbejder på specialet i København.

Præcis, hvad de finder frem til i Grønhøj er fortroligt. Det skal først verificeres.

- Vi håber, vi er med til at finde det, landmændene skal bruge i fremtiden, siger Vibeke.

Forskning i griseernæring, mavesundhed og meget mere

Udover Københavns Universitet samarbejder de på forsøgsstationen i Grønhøj også med Foulum og DTU.

Driftsleder Peter Juhl Rasmussen fortæller, at der altid er nogle volontører, som skriver, regner, og hjælper med at få fremskyndet, så resultaterne kommer ud og bliver tilgængelige så hurtigt som muligt. Resultaterne offentliggøres på SEGES svineproduktions hjemmeside.

I Grønhøj arbejder de meget på at finde den optimale foder- og tilskudssammensætning. Det giver bedre produktivitet og velfærd for grisene.

Et andet projekt, der pt. kører på Grønhøj omhandler et forsøg med hø kontra wraphø for at se, hvordan det forbedrer mavesundheden hos slagtesvin.

Peter fortæller, at man også har et luftrensningsanlæg monteret på Grønhøj Forsøgsstation. I samarbejde med KJ Klimateknik i Thorning testes en luftrenser for at reducere lugten. Ved fuldrensning skal anlægget kunne reducere udledningen af ammoniak og støv med 85 90 %. Den afledte luft lugter ikke af svin.

Kvælstoffordampning søger man at undgå ved at forsure gyllen med sukker. Der foreligger en aftale med Miljøministeriet om hvor meget kvælstof, der må fordampe. Det er derfor vigtigt, at man kan reducere fordampningen mest muligt og udnytte kvælstoffet bedst muligt.

Grønhøj Forsøgsstation leverer i øvrigt cirka 7000m3 gylle/året til Grønhøj Biogas. Her bliver det oparbejdet og ført til Karup, hvor det pumpes i HMNs naturgas ledning.

Alt, det vi laver, er brugerrelateret og skal kunne bruges på staldgangen af svineproducenter, slår Peter fast. Vi kærer om, at dyrene har det godt, og samtidig skaffer data og resultater.

Han og Vibeke er enige om, at det er et privilegium at få lov at arbejde et sted som Grønhøj Forsøgsstation: Vi bliver rusket op i, vi skal genopfinde, vi skal være innovative, tilpasse os og finde løsninger. Der er selvfølgelig faste rutiner, når du arbejder med dyr. Men vi er sat i verden herude for at tænke nyt. Det er spændende!

debat
HUSK - God tone i debatten