Bortfald af nedrivningspulje

politik Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister, mener ifølge Lemvig Folkeblad (7/9) ikke, at det er statens opgave at give tilskud til nedrivning af faldefærdige huse i landsbyerne.

12. September 2017, 13:25
Af Per Møller Jensen (S), borgmesterkandidat

Idet man må formode, at han udtaler sig på regeringens vegne, er det en bekymrende udtalelse og udtalelsen har også afstedkommet en kommentar fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der siger, at den statslige nedrivningspulje er vigtig, idet faldefærdige huse kan gøre det svært for de mindre lokalsamfund at tiltrække nye tilflyttere.

I Viborg Kommune har vi haft gavn af denne nedrivningspulje gennem en række år i forhold til at nedrevet en række faldefærdige ofte tomme huse i flere landsbyer.

Vi skal fastholde og udvikle vore landsbyer som attraktive bosætningsområder. I den forbindelse er det en bred vifte af initiativer, som samlet set skal bidrage hertil:

-Landsbyforskønnelse (område- og byfornyelse)

-Bosætningsmuligheder (bl.a. kommunale byggegrunde)

-Kommunale servicefunktioner (dagtilbud, skoler, ældrecentre, idrætsfaciliteter m.v.)

-Kommunal støtte til lokale ildsjæle m.v.

Alt dette får vi mulighed for at drøfte ved vælgermødet vedr. Landdistrikternes fremtid i Viborg Kommune og i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens nye Landdistriktspolitik.

Men her og nu drejer det sig om at få overbevist regeringen om bl.a. i forbindelse med Finans-lovsforhandlingerne at det er vigtigt med en statslig nedrivningspulje for at kunne udvikle og forbedre landdistrikterne.

Skulle det ikke være muligt at vinde gehør herfor hos regeringspartiet Venstre?

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Ugeavisen og valg

VALG Der er valg til byrådet 21. november, og det betyder, at...

Økonomisk løft til skole og pasning

Læserbrev I begyndelse af september lykkedes det at skabe et...

Bortfald af nedrivningspulje

politik Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister...

Arbejdsmarkedsbidrag af pensionister - Hvorfor?

Læserbrev Som pensionist i Danmark, har du lov at tjene 60.000 Kr. om...

I bevægelse

idræt Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i...

Tænk nyt og byg med kvalitet

Når der for tiden tales meget om Taphede-projektet, så synes jeg som...