Foto: Arkivfoto
Hald Hovedgaard danner rammerne om "Bøger på Hald" på lørdag

Bøger på Hald

Lørdag den 26. maj 2018 står den atter i bøgernes tegn på Hald Hovedgaard.

23. maj 2018, 14:19
 

Det traditionelle bogloppemarked folder sig ud på plænen foran Hald Hovedgaards hovedbygning. Her kan alle komme og sælge brugte bøger. Der er plads både til mere erfarne bogkræmmere og til andre, der bare har en kasse brugte bøger i overskud som de gerne lader gå videre til andre læsere (og måske tjener en skilling på).

 

I Hovedbygningen er der åbent hus, så man kan kigge sig omkring i de gamle højloftede stuer og slå sig ned med kaffe og kage, sandwich og drikkevarer, som sælges fra herregårdskøkkenet.

 

Er man selv skrivende og kunne tænke sig at få lidt feedback på det, man har skrevet, vil der være mulighed for at medbringe en tekstprøve og få den bedømt af leder af Kulturskolen i Viborg, forfatter Lene Rikke Bresson.

 

Fra Viborg Gymnasium og HF kommer ”Write club”, en gruppe særligt udvalgte elever, som det seneste år har arbejdet intensivt med skrivning. Write club-medlemmerne vil for første gang, i Riddersalen på Hald, offentligt præsentere deres tekster.

 

Endelig vil forfatteren Pia Juul, også i Riddersalen, læse op fra sine seneste bøger, digtsamlingen Forbi og essaysamlingen Asterisk.

 

Jeg håber, det bliver en dejlig dag med masser af både bogsælgere og bogkøbere i solskinnet foran Hald Hovedgaard, fortæller centerleder Peter Q. Rannes, Hald Hovedgaard. Han, der har været med til at arrangere bogdage på Hald siden 2003, fortsætter især er jeg spændt på om der kommer nogle ”skrivebordskuffeforfattere”, som har vovet at finde deres manuskripter frem, få dem bedømt af en professionel forfatter.

 

Der er gratis adgang til Bøger på Hald.

 

Læs mere om arrangementet her: http://haldhovedgaard.dk/begivenhed/bogloppemarked-og-aabent-hus-2/Bøger på Hald

 

 

 

debat
HUSK - God tone i debatten