Foto: Morten Marboe
Det udløste en bøde på 5000 kroner, da der tirsdag nat blev tændt op i bålstedet i Lunden

Bål koster unge mennesker 5000 kroner i Karup

Der er afbrændingsforbud i det meste af Danmark. Det skal alle tage alvorligt.

19. Juli 2018, 14:44
 

Tirsdag aften omkring midnat måtte en flok unge mennesker fra Karup og Kølvrå sande, at man mener det alvorligt, når man siger, at der er afbrændingsforbud. Politiet dukkede nemlig op i Lunden i Karup, mens de unge mennesker sad omkring bålet. 

En 18 årig ung mand fra området blev sigtet for overtrædelse af afbrændingsforbuddet. Overtrædelsen koster de unge mennesker 5000 kroner.

På Midtjysk Brand og rednings facebook side kan man blandt andet læse følgende:

Der er forbud mod afbrænding af:

• Haveaffald
• Halm, halmstakke og lign. der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
• Affald fra skovbrug
• Siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede og mosetørv
• Bål, herunder brug af bålfade
• Brug af kulgrill, herunder engangsgrill
• Brug af åben ild herunder gasgrill og kulgrill på offentlige naturområder med vegetation
• Enhver brug af ukrudtsbrænder

Under forudsætning af konstant opsyn og egnede slukningsmidler i umiddelbar nærhed omfatter forbuddet IKKE følgende:

• Erhvervsmæssig håndtering af arbejde jævnfør reglerne for varmt arbejde, og som ikke er en del af ovenstående.
• Brug af gasgrill, trangia og lign. på fast og ikke-brændbart underlag på egen ejendom, ved sommerhuse, camping, feriecentre og restauranter.

Der gives ikke dispensationer fra ovenstående forbud

Vi opfordrer desuden til almindelig forsigtighed
• Parker aldrig bilen i højt græs (katalysatoren kan antænde brand)
• Smid aldrig cigaret skodder fra dig i naturen
• Efterlad aldrig flasker mv. i naturen. (virker som brændglas og kan antænde en brand)
• Smid aldrig aske i naturen (kan indeholde gløder meget længe efter brug)
Midtjysk Brand & Redning følger situationen og vil naturligvis ophæve forbuddet igen hurtigst muligt. Information om dette vil blive offentliggjort på Viborg og Silkeborg kommuners hjemmesider.

 

debat
HUSK - God tone i debatten