Foto: Birgitte Brøgger Dyrberg
Jesper Hansen åbner pr. 1. august SOS Dansk Autohjælp Viborg-Skive. Han er godt i gang med forberedelserne og har købt lastbilen i baggrunden. Den er ved at blive bygget op. Jette Bundgaard er gift med Jesper og ansat på kontoret

Autogården Skelhøje' Jesper åbner SOS Dansk Autohjælp Viborg-Skive

09. Februar 2017, 00:45
 

ERHVERV Det er ikke fordi, det ikke går godt i Jesper Hansens virksomhed Autogården Skelhøje. Det går nemlig rigtig godt, men da han fik et tilbud fra SOS Dansk Autohjælp, slog han til. 

- Vi har indgået en aftale med SOS Dansk Autohjælp om oprettelse af en station her i Skelhøje. Det betyder, at vi skal foretage alt servicen vedrørende vejhjælp i Viborg, Tjele, Bjerringbro, Kjellerup og tidligere Karup Kommune. Jeg har oprettet et firma, der hedder SOS Dansk Autohjælp Viborg-Skive. Firmaet starter op pr. 1. august, fortæller Jesper.

Autogården i Skelhøje har i mange år været underleverandør af vejhjælp til Falck, så opgaven er ikke ny for Jesper.

- Vi har hjulpet Falck i spidsbelastningsperioder, og det har været godt som bibeskæftigelse til Autogården, men nu er vi kommet i en større liga, udtaler Jesper. Jespers fire, røde vejhjælpskøretøjer males i Dansk Autohjælps karakteristiske gule farve.

- Jeg har allerede ansat en lastbilmekaniker, som er i gang med at reparere de fire lastbiler og en nyindkøbt, som vi selv bygger op. Desuden har vi købt en helt ny fabriksklar, der bliver leveret inden opstart af virksomheden, siger Jesper.

- Jeg regner med, at der bliver 2-3 fuldtidsstillinger i denne virksomhed. Det bliver et lidt anderledes job, da det ikke er fra 8-16, men et 24-7 job 365 dage om året, siger Jesper. Han er glad for, at der nu kommer en ny virksomhed til Skelhøje, specielt fordi der har været flere afgange af virksomheder fra byen.

En stabil personelstab på Autogården

På Autogården Skelhøje er ansat tre svende, en værkfører, en lærling, Jesper og Jespers hustru, Jette Bundgaard. Jette varetager kontorarbejdet.

- Starten af sidste år var lidt turbulent for os, rent personalemæssigt. Vores daværende værkfører og en mekanikersvend valgte at søge nye udfordringer uden for Autogården. Det har til gengæld givet os mulighed for nye personalemæssige kræfter, og vi har fået ansat et godt team. Vi har ansat Peter Bach som værkfører. Han blev uddannet hos os i 2013 og har efterfølgende arbejdet hos Viborg Biler og Mitsubishi i Hobro, ind til han fik værkførerjobbet sidste år. Ole Jensby, som arbejdede her for snart 20 år siden, arbejder her også igen. Desuden ansatte vi sidste år to mekanikere, som var kollegaer hos Toyota, så mit personale er et fagligt dygtigt og stabilt hold, så jeg har ingen frygt for også at eje og lede SOS Dansk Autohjælp Viborg-Skive. Mit nuværende personale kommer til at have det fulde fokus på autoværkstedet, det vil kun være mig, der skal koncentrere mig om begge firmaer, slutter Jesper.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Håndværkerfradraget er en hjælp til landboerne

Der er rigtig mange gode ting, man som boligejer på landet kan bruge...

DagliBrugsen i Frederiks vokser med 165 kvadratmeter

Mere plads, delikatesse og et par ekstra jobs på vej

Frederiks Andelskasses Fond fusioneret

Det lokale islæt bevares med lokal formand

Fra konstabel til kaffegrossist med vokseværk

Eden Spring overtager CoffeeZone, for at komme ind på det danske...

Ny uddeler starter til september

BRUGSEN Der var mange ansøgere til stillingen som uddeler i Super...

Ny mand i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Karup har ansat ny uddeler