Foto: Birgitte Brøgger Dyrberg
Bent Pedersen sidder i sin stue i Skelhøje og tænker tilbage på livet i byen

Anekdote fra Skelhøje

19. Februar 2017, 07:50
 

Fakta

TILBAGEBLIK I sidste uges avis bragte vi en artikel om Ruth og Bent Pedersens liv i Skelhøje. Under dette interwiev fortalte han også denne anekdote fra sine yngre dage i Skelhøje.

- Den mest originale i byen må absolut have være sadelmager Riskær. Han var meget pertentlig, både med sig selv og sin bolig. Om søndagen var han altid iført sort jakkesæt og hvidt kravetøj. Hans bolig var et lille træhus på kanten af dalen. Den bestod af et lille værksted, en stue med alkove og et minikøkken. Han havde to sæt proteser et par til pæn brug og et til dagligdagsbrug, og så kom han altid småløbende, mens han snakkede med sig selv. Hver formiddag tog han på kroen for at drikke en kop kaffe og spise et rundstykke. En mandag, da han som sædvanlig kom på kroen, sagde kromanden, at rundstykkerne var fra dagen før, fordi bageren havde lukket om mandagen. Riskær svarede, at det gjorde ingenting, men, at han lige skulle hjem og skifte tænder han havde i glemslen ikke fået skiftet søndagsproteserne ud til hverdagsproteserne, griner Bent og siger videre:

- Riskær løb altid ved siden af sin cykel. Spurgte man ham, hvorfor han gjorde det, svarede han, at han ikke havde tid til at stå på cyklen. Riskær besøgte tit Kjeldbjerggård. For at komme dertil skulle han runde hjørnet på Volden. Når det blæste, kunne vinden godt være voldsom der. Riskær hadede blæsevejr, så når vinden var i dette hjørne, løb han ind i cykelforretningen på hjørnet, videre ind gennem stuen, for så til sidst at komme ud af bryggerset, samtidig med, at han råbte: Det er mig, Riskær, det blæser i dag. Nu var han så nået frelst om på den anden side.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt