Foto: Britta Kristiansen
Man kunne prøve at sidde i både nye og gamle traktorer

4000 så køerne hoppe og danse

Børnefamilier i stort tal til økodag

25. April 2017, 07:35
Af Britta Kristiansen, bk@fjendsfolkeblad.dk

LANDBRUG Køerne lod sig ikke mærke med, at temperaturerne mindede mere om efterår end forår. For malkekøerne på Havredal Praktiske Landbrugsskole havde tilsyneladende glædet sig til forår og til igen at komme på græs. Søndag middag var øjeblikket så endelig kommet - og de 60 køer blev lukket ud.

Hvert år inviteres der til at se de økologiske køer, når de skal på græs for første gang. Det er blevet en tradition, som især masser af børnefamilier tager imod.

Og i år var ingen undtagelse. Selv om vinden var kold, så mødte omkring 4.000 tilskuere op i Havredal. Og de blev ikke snydt. Kørerne hoppede og dansede kåde ud på marken.

Men der var meget andet end dansende køer at se på denne økodag. Der kunne bages snobrød, leges i halm, klappes en ko og en kalv. Og havde man mod på det, så gav Islænderklubben Nøkkvi en tur på hesteryg.

Arla var der med økologiske smagsprøver. Og man kunne få udleveret et lille rystebæger, hvor man ved ihærdig rysten selv kunne lave smør.

Havredal Praktiske Uddannelser er et helhedsorienteret tilbud til unge med særlige behov.

Men søndag var man altså omegnens største turistattraktion med cirka 4.000 gæster.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hvem er Danmarks mest fantastiske frivillige?

Er din gode ven også en fantastisk besøgsven? Er din søns...

Juletræsfest i Kølvrå

Der var fuldt hus i Kølvrå Kultur- og Klubhus, da der i weekenden...

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...