Foto: Arkivfoto
Helle Madsen fra OK Plus Karup og Jesper Kjelgaard fra KKIK med checken. Arkiv billede fra tidligere.

25.000 kroner i støtte fra benzin-salg

Karup-Kølvrå IK har en givende aftale med OK

21. April 2017, 12:40
Af Britta Kristiansen, bk@fjendsfolkeblad.dk

SPONSOR Det kan godt betale sig at tanke hos OK Plus. Nu har Karup-Kølvrå IK nemlig modtaget godt 25.000 kr. Pengene har OKs kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

- Vi giver vore børn og unge oplevelser, fortæller formanden for Karup-Kølvrå IK Jesper Kjeldgaard, og han forklarer videre:

- Vi havde eksempelvis 37 børn til landsstævne i floorball i Ringsted, og ca. 40 unge håndboldspillere deltog ved Kruså Cup over to weekender, de var fordelt efter årgange. Der var ca. 30 fodboldspillere til Brande Cup i sommerferien og de unge badmintonspillere fik nye spilletrøjer. I alt har vi ca. 700 medlemmer og her af er flertallet børn og unge.

Som noget nyt får klubben nu 6 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber el hos OK. Og yderligere 6 øre pr. liter, hvis bilisten også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte sin lokale forening/klub med i alt 18 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også gennem en lang årrække støttet lokalsporten: - OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er naturligt for os at støtte lokalsporten. Lige nu har mere end 1.300 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange oplevelser i klubber og foreninger, og hjælper med til at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor, siger Salgsdirektør hos OK Anders Knudsen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Rene`Prang fører DM i Classic Race efter sejr på Padborg Park

Rene` Prang vandt en komfortabel sejr i Classic Race SuperBike på...

Parmatch

Karup Å Golfklub afviklede lørdag den 24. juni deres 3. store åbne...

Forlænger med træner

Alhedens IF har forlænget kontrakten med træner Søren Offersen...

Hærvejsløbet startede også i Frederiks

250 mountainbikere var klar ved Alhedehallerne, hvor de fra klokken...

Drenge blev jyske mestre

Flot præstation af KKIK/AIF u13-hold

Karup Å Golfklub og Golf Experten

Golf Karup Å Golfklub havde søndag den 10. juni deres anden store...